Sådan udnytter du dit markedspotentiale i forhold til organisk trafik

Af Sasa Kovacevic
Kategori: SEO

“Vi har været mega boostet af corona, hvor folk gik hjemme i haven og havde tid til at dyrke jordbær.” – Mark Nissen, Havehandel.dk

 

Alle brancher blev påvirket af corona-epidemien. Nogle blev negativt påvirket, mens andre oplevede vækst. Dem, der oplevede vækst, kunne blandt andet se det på store stigninger i deres organiske trafik under krisen. 

 

Blandt de sidstnævnte var Mark Nissen fra Havehandel.dk, som så en markant stigning i deres hjemmesides organiske trafik under corona. Denne stigning oplevede de, fordi de udnyttede markedspotentialet.

Hvad er organisk trafik?

Organisk trafik er hjertet bag enhver hjemmeside. Det er besøgende, der kommer til din hjemmeside uden at blive rettet derhen gennem en annonce eller anden betalt markedsføringskampagne. Organisk trafik er altså vigtig, fordi den repræsenterer en stabil strøm af potentielle kunder, der er interesserede i det, du har at tilbyde uden, at du betaler for interessen.

 

Dog, for at få organisk trafik, skal du lave godt indhold, som folk søger efter, bruge billeder og videoer på din hjemmeside samt en masse linkbuilding. 

 

Dette mener Mark Nissen fra Havehandel.dk, som har givet sine 4 bedste bud på hvordan man udnytter sit markedspotentiale i forhold til organisk trafik:

1. Skriv gode titler og metabeskrivelser

Titler og metabeskrivelser er helt essentielle for enhver hjemmeside, fordi de ofte er det første, potentielle kunder ser, når de finder din hjemmeside eller blog på Google. En god titel vil derfor hjælpe med at tiltrække opmærksomhed og motivere folk til at klikke igennem til din hjemmeside, mens en velskrevet metabeskrivelse kan hjælpe med at overbevise dem om at blive, når de ankommer.

 

“Da corona meldte sin ankomst i begyndelsen af 2020 og alle blev hjemsendte, så vi en mulighed i markedet. Derfor analyserede vi og ændrede vores titler og metabeskrivelser, så de kom til at indeholde relevante søgeord, og generelt var mere relevant for den daværende situation. Herefter så vi en stigning af besøgende på vores hjemmeside.”- Mark Nissen, Havehandel.dk

 

En opdatering af deres titler og metabeskrivelser har desuden forbedret Havehandel.dk’s click through rate (CTR) fra søgeresultatsider (SERP’er), hvilket også har medført forbedrede rangeringer. Derudover kan de også hjælpe dig med at skille sig ud fra konkurrencen og gøre din hjemmeside mere husket for potentielle kunder. Af disse grunde er titler og meta beskrivelser utroligt vigtigt, når man skal udnytte markedet

2. Skriv velskrevne og søgeordsrige tekster eller blogindlæg

SEO-tekster har stor betydning af to grunde; For det første hjælper de søgemaskiner som Google med at forstå, hvad din hjemmeside handler om. Dette skyldes, at søgemaskiner indekserer hjemmesider baseret på deres indhold. Så hvis du har velskrevne SEO-tekster, vil det være nemmere for søgemaskinerne at finde og indeksere din hjemmeside.

 

For det andet forbedrer SEO-teksterne din hjemmesides placering i søgeresultaterne. Det betyder, at når folk søger efter søgeord, der relaterer sig til din hjemmeside, vil din hjemmeside komme længere op i søgeresultaterne. Dette kan hjælpe dig med at få mere trafik og potentielle kunder til din hjemmeside. Mark Nissen har netop set dette potentiale under corona-epidemien; 

 

“Hos os fokuserede vi utroligt meget på at finde relevante søgeord, og implementere dem i vores tekster under corona. Det gjorde vi af den grund, at når folk søger efter disse søgeord, har vores hjemmeside været mere tilbøjelig til at dukke op i søgeresultaterne end andre. Det har altså hjulpet os med at tiltrække flere besøgende til vores hjemmeside.”- Mark Nissen, Havehandel.dk

 

Alt i alt har velskrevne SEO-tekster været en afgørende spiller for Havehandel.dk’s vækst under corona. Teksterne har hjulpet søgemaskinerne med at forstå, hvad deres hjemmeside handler om, og de har derfor forbedret deres hjemmesides placering i søgeresultaterne.

3. Brug billeder, infografikker og videoer

Der er flere grunde til, at infografik, billeder og videoer er en stor del af brugeroplevelsen på hjemmesider, hvilket vi også er bekendte med hos Obsidian Digital. Mark Nissen fra Havehandel.dk fortæller om, hvilke fordele de har oplevet ved at implementere grafikker på deres hjemmeside under corona:

 

“Vi oplever, at billeder og videoer hjælper med at opdele teksten og gøre vores indhold mere visuelt tiltalende for læseren. Det hjælper med at holde brugerne engagerede i vores indhold i længere perioder. På den måde har vi også optimeret bounce raten.” – Mark Nissen, Havehandel.dk

 

Han supplerer desuden med, at de kan, udover at give en bedre brugeroplevelse, bruges til at illustrere komplicerede begreber eller data på en måde, der er nem for brugerne at forstå. Dette gælder især for infografik, der er designet specifikt til dette formål.

4. Linkbuilding, linkbuilding, linkbuilding!

Linkbuilding er altafgørende for at øge synligheden af ​​en hjemmeside i SERP’er. Det er en proces, hvor der oprettes links til et websted fra andre websites. Dette kan gøres på forskellige måder.

 

“Vores linkbuilding er et vores kerneelementer for den organiske trafik, vi har på vores hjemmeside. Det gør os mere synlig på Google, og er med til at forbedre vores rangering derpå. Det skaber altså øget organisk trafik, da brugerne er mere tilbøjelige til at finde vores hjemmeside, når de søger på relevante søgeord.” – Mark Nissen, Havehandel.dk

 

Mark Nissen fra Havehandel.dk har altså oplevet hvor vigtig linkbuilding er, fordi det har hjulpet med at øget autoriteten af ​​deres hjemmeside. For jo flere links, der peger på et website, desto højere bliver dets autoritet. Dette har igen hjulpet deres hjemmeside med at rangere højere i SERP’er for relevante søgeord.

Udnyt markedet før de andre

Corona-epidemien har som sagt medført en betydelig ændring på markedet. Det er ikke første gang, at der er sket en ændring på markedet og det er helt sikkert heller ikke sidste gang. Denne gang var ændringen dog mere drastisk end nogensinde før. 

 

Ændringen på markedet var så drastisk, at den fik mange virksomheder til at lukke og gjorde mange mennesker arbejdsløse. Der er dog altid muligheder på markedet for dem, der er villige til at gribe dem, mener Mark Nissen fra Havehandel.dk: 

 

“Det gælder om at se potentialet i markedet og udnytte det før de andre. Det kræver en smule indsigt i markedet og en masse mod. Men de, der er i stand til at gøre det, vil finde sig selv i en langt bedre position end dem, der ikke gør det.” 

Læs meget mere om Havehandel.dk på deres Facebook-side.

Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden