Formålet med E-mail Marketing er bestemt af dig, din virksomhed og dit produkt. Derfor kan formålet med E-mail Marketing fx være:
- ’Uddannelse’ af potentielle kunder
Der findes markeder for både services og produkter, som ikke er opfundet endnu, og som potentielle kunder derfor slet ikke vidste, at de havde brug for. Derfor kan E-mail Marketing fungere som en ’oplysningskanal’ med formålet at ramme nye kunder, skabe præference og kendskab til et behov jeres service/produkt kan dække.
Et andet formål med E-mail Marketing kan være at skabe generelt kendskab til jeres virksomhed eller brand, for i sidste ende at lokke flere kunder til.
Traditionel markedsføring i blot at påstå ”Vi er bedst!” virker ikke længere på forbrugerne. Nu til dags skal man argumentere godt for sin sag, hvilket E-mail Marketing nærmest er født til. Via en E-mail har du kunden på tomandshånd og kan i ro og mag argumentere for dine budskaber.
Endnu et formål ved E-mail Marketing kan være at lave salg til nye kunder. Dette kan eventuelt være i forbindelse med rabatter eller specialtilbud til disse.
- Øge salg til eksisterende kunder
På samme måde kan formålet med E-mail Marketing også være at øge salget til jeres eksisterende kunder. Dette kan ligeledes gøres ved at tilbyde loyale kunder rabatter eller anden værdi via mails.
- Fastholdelse, engagerende og loyalitetsskabende tiltag
Et sidste formål med E-mail Marketing kan være at bruge E-mails til at fastholde eksisterende kunder. En måde at gøre dette på kunne være ved at spørge kunder ind til deres oplevelse med solgte produkter, give nyttig information om optimal udnyttelse af de købte produkter, eller blot at udsende indhold, som skaber glæde eller underholdning.
Hvad indeholder E-mail Marketing typisk?
Under genren for E-mail finder vi E-mail Marketing. E-mail Marketing-genren kan ligeledes tage form som både aktiverende og engagerende mails, oplysende og informative mails, sælgende mails, uddannende mails og nyhedsbreve. Fælles for alle undergenrerne er, at de kan bruges sammen i automatiske E-mailkampagner og arbejde side om side om at hjælpe jer til at specificere og personliggøre jeres budskaber.
Som tidligere nævnt findes der mange forskellige formål med E-mail Marketing. Derfor indeholder E-mail Marketing altid elementer, som forsøger at understøtte dette formål.
Af sådanne elementer kan blandt andet nævnes:
- Annoncer (awareness)
- Rabatter (salg og tilmelding)
- Forespørgsler (uddannelse og demonstration af kompetencer)
- ’Gratis ting’ (fastholdelse)
- Opfordringer (salg og uddannelse)
Et gratis tip fra os er at lave en skabelon for din E-mail Marketing. Med en skabelon for jeres E-mails har I altid det samme udgangspunkt til jeres E-mail Marketing og dermed en rød tråd I alt, I sender ud. Ud fra skabelonen kan I tilknytte de elementer, I synes passende eller nødvendige for at få opfyldt jeres formål med mailen.
E-mail over Tv, radio og Sociale Medier?
Reklame og generel markedsføring havde sit store gennembrud gennem radioen og blev siden revolutioneret først i Tv’et og derefter via E-mail. Nu til dags er de Sociale Medier det ubevidst foretrukne sted at fange potentielle kunder. Eller hvad?
Faktisk ikke! Undersøgelser viser nemlig, at E-mail Marketing stadig ermere effektivt end både Facebook og Twitter. Undersøgelser viser, at af de målte 300.000 konverteringer var 50,8% af disse via E-mail. På en anden- og tredjeplads med henholdsvis 26,8% og 22% finder vi Twitter og Facebook.
Grunden til at E-mail Marketing har de højeste konverteringsrater, finder vi i de mange og umiddelbare fordele ved mediekanalen. Først og fremmest findes der næsten tre gange så mange E-mailkonti som Facebook- og Twitterprofiler sammenlagt. Dernæst kan man argumentere for, at E-mail er det medie, hvor I får mest og uforstyrret tid alene sammen med jeres kunder af alle medier.
Hvorfor vælge E-mail Marketing?
Fordi E-mail Marketing til stadighed er den metode, der skaber flest konverteringer, mest salg og den bedste relation på den billigste måde. Så enkelt kan det siges.
Regler og lovkrav for E-mail Marketing
Der findes specifikke regler og lovmæssige krav til E-mail Marketing, som altid skal overholdes af jer som afsender. Disse står beskrevet i Markedsføringslovens paragraf 6. At imødekomme kravene lovpligtig til E-mail Marketing kræver derfor grundighed og opmærksomhed.
Samme imødekommelse af overnævnte love og regler omtales ofte som ’permission’ fra engelsk, som meget passende betyder ’at få lov’. Derfor giver Obsidian Digital dig 9 lette tips til, hvordan du laver E-mail Marketing der overholder loven:
- Send kun ’ønskede’ E-mails
Spam er uønsket reklame eller nyhedsbreve, som sendes via E-mail. Spam er ulovligt og strafbart med bøde, hvorfor I kun må sende E-mails til personer der har sagt ’ja tak’ til at blive kontaktet.
- Forsøg aldrig at narre jeres kunder
I må aldrig forsøge at narre folk til at tilmelde sig jeres E-mailtjeneste. Det er derfor jeres pligt at gøre det tydeligt for folk, hvad de siger ja til, når de tilmelder sig jeres nyhedsbrev.
- Sørg for at kunderne kan godkende
Udover at det skal fremgå klart og tydeligt, hvadjeres kunder siger ja tak til, når de tilmelder sig jeres nyhedsbrev, skal de også kunne godkende dette et sted.
- Det er ulovligt at indhente tilladelse gennem E-mail eller fax
Hvis I ønsker at sende nyhedsbreve eller lignende via E-mail, må I ikke indhente denne tilladelse via E-mail eller fax. Brug derfor gerne Facebook-annoncer eller jeres hjemmeside for at indhente tilladelsen.
- Man skal nemt kunne afmelde sig jeres nyhedsbrev
Det skal være nemt og gebyrfrit for modtagerne at afmelde sig jeres nyhedsbrev, og det skal desuden kunne lade sig gøre gennem både selve nyhedsbrevet og via jeres hjemmeside.
- Respekter afmeldelser
De fleste afmeldinger af jeres E-mailtjeneste sker, fordi modtagerne oplever, at den udsendte information ikke er relevant for dem. Dette skal I som virksomhed respektere og ikke forsøge at modarbejde.
- Bekræft afmeldelse
Det er jeres pligt altid at sende en bekræftelse til de kunder der afmelder sig jeres E-mailtjeneste.
- Hold oplysningerne for jer selv
Det er ulovligt at dele, leje, sælge eller på anden måde viderebringe kontaktinformation om jeres kunder til andre formål end dem, der klart og tydeligt blev oplyst ved indhentelse.
- Fortæl hvad du gør
Det er lovpligtigt at gøre dine kunder opmærksomme på, hvordan du behandler den information, som de giver samtykke til at bruge. Dette inkluderer sikring af navn, E-mailadresse osv.
Obsidian Digital er et E-mail marketing bureau
Hos Obsidian Digital er I med gennem hele processen, for at opnå det mest personlige resultat og deraf optimal E-mail Marketing. Vi planlægger og laver et udkast til jeres E-mail Marketingkampagne på baggrund af en grundig dialog omkring jeres målgruppe, behov, formål og værdier.
Vi hjælper dig med at:
- Udarbejde strategi for E-mail Marketing
- Planlægning af E-mailkampagne
- Opsætning af nyhedsbreve
- Produktion af relevant og værdiskabende indhold
- Automatisk udsendelse af nyhedsbreve
- Effektmåling af kampagne
- Revision af E-mailkampagner
- Opbygning af E-maillister
- Integration mellem websites