Implementeringen af headless Shopify varierer efter kompleksitet, antallet af shops, tema og en række andre variabler.
Du bør regne med en implementeringsomkostning på ml. 250.000 kr. og 750.000 kr.
Omkostningerne er primært til udvikling og implementering og ikke apps og software. De løbende omkostninger til specielle apps og anden software til at drive en headless Shopify er marginale.
Vær opmærksom på, at headless Shopify sandsynligvis øger dine faste udviklingsomkostninger. Prisen her er svær at anslå, da det vil variere meget fra virksomhed til virksomhed – fra 10.000 kr. om måneden til meget mere.
Kan du klare dig uden?
Det er vores vurdering, at headless Shopify kan være det rigtige for de måske 5-10 % størte Shopify-webshops med flest markeder, produkter og størst kompleksitet.
Men for de 90 % er headless ikke den rigtige vej. Omkostningerne og kompleksiteten ved at implementere headless overstiger de fordele, det giver.
Overvej derfor om dit behov – fx et ønske om hastighedsoptimering på Shopify – kan opnås med mindre ‘drastiske’ og krævende værktøjer end headless Shopify. Ofte kan du komme 80 % af vejen med 20 % af indsatsen, og det kan godt være en bedre business case – selvom det teknisk er en både sjov og spændende proces at implementere!
Vil du have et tilbud på implementering af headless Shopify?
Hvis du har læst hertil og vurderer, at headless Shopify kunne være relevant for din virksomhed, vil vi gerne give et uforpligtende tilbud.
Tag kontakt til obsidian@obsidian.dk eller ring 60 73 60 60. Vi leverer med vores søsterselskab Black Lemon, der er et af få Shopify Plus-bureauer i Danmark med to to-cifret antal dedikerede Shopify-udviklere.
Læs mere om headless Shopify på headlessshopify.dk.