Vi er et officielt Facebook bureau
Facebook er en spændende og effektiv marketingsplatform at være tilstede på, uanset om du sælger B2C eller B2B. Men skal udbyttet være størst, kræver det en klar og meget målrettet strategi og et godt kendskab til de annonce- og andre muligheder, som Facebook giver.
Med det rigtige mix og den rigtige fremgangsmåde kan det skaffe dig mange kunder. Det kan vi hjælpe dig med hos Obsidian Digital. Vi har nogle af landets skarpeste hjerner på Facebook-marketing ansat og de sidder klar til at hjælpe dig.
Videoer om Facebook annoncering
Vi har produceret mere end 100+ videoer om online markedsføring, hvor mange af dem handler om annoncering på Facebook. Se nogle af de mest populære her:
Rigtigt brugt er Facebook en utrolig effektiv marketingmaskine. Især mulighederne for at målrette dine kampagner mod meget snævre målgrupper og effektivt udnytte de retargeting-muligheder som Facebook-pixlen giver, gør det muligt at markedsføre dine produkter og tjenester særdeles målrettet og effektivt.
Samtidig kan du lære en masse om både dine kunder og kundeemner ved at interagere med dem på jeres Facebook-side.
Vi starter altid med en strategi
Men uden en klar strategi og plan for din Facebook-markedsføring og et indgående kendskab til, hvilke markedsføringsmuligheder Facebook giver, kan Facebook synes som en lang ørkenvandring, der dræner dit marketingbudget uden at give nævneværdige resultater.
Allerede her kan Obsidian Digital gøre en forskel for jer. Vi har kørt massevis af Facebook-kampagner for alle mulige brancher – og har vi ikke lige beskæftiget os med den type produkter og tjenester, som I sælger, har vi sikkert erfaringer fra lignende brancher, vi kan trække på.
Det betyder, at vi allerede fra starten af har en klar ide om, hvad der vil virke for jer og hvilke målgrupper vi skal have fat i, for at skabe nogle effektive kampagner for netop jer. Det gør det meget lettere at komme i gang og sparer jer for rigtig mange lærepenge, som I ellers skulle have brugt på kampagner, der viste sig enten ikke at ramme målgruppen rigtigt eller være rettet mod de helt forkerte mennesker.
Udnyt Facebooks muligheder optimalt
Samtidig kender vi de muligheder, som Facebook giver for annoncering og interaktion med Facebooks medlemmer. Således har vi et indgående kendskab til, hvordan vi kan målrette kampagnerne mod helt snævre målgrupper. Vi kan også opsætte kampagnerne, så de tilpasser sig den enkelte Facebook-brugers interesse eller interaktion med jer, jeres hjemmeside eller webshop, samt jeres Facebook-side.
På den måde kan vi opbygge helt unikke kunderejser på og omkring Facebook for hvert eneste Facebook-medlem, der gennem sine handlinger på Facebook eller jeres hjemmeside/webshop, udtrykker en eller anden form for interesse for jer eller jeres produkter. Det kan vi gøre, helt uden at de pågældende behøver tilmelde sig mailinglister eller foretage sig andet aktivt, for at indikere at de er interesserede i at høre mere om jer.
Samtidig kan vi ved at trække på de data, I har om jeres kunder, besøgende på hjemmesiden og følgere og likes på Facebook, oprette målrettede kampagner der promoverer jer, jeres produkter og jeres indhold over for de målgrupper på Facebook, der minder mest om jeres kunder, kundeemmer og interessenter. Det giver jer mulighed for at promovere jer over for personer, som I måske ellers aldrig ville have haft en chance for at nå ud til med mere traditionelle markedsføringsmetoder.
Vi kender genvejene til masser af likes og følgere
Et af de steder, hvor det også er vigtigt at have en klar strategi og fast plan, er i forbindelse med de poster, I udgiver på jeres Facebook-side. Grebet rigtigt an kan I bruge siden til at skabe en stor, loyal gruppe af følgere, der hver dag vil se eller interagere med de opslag, som I lægger på Facebook-siden.
Det kræver en stram plan for, hvilket indhold I skal lægge ud, hvilke poster fra andre I skal dele og hvad for aktiviteter I skal have på siden. Alt lige fra emnerne og til hvornår på dagen I poster hvad, skal gennemtænkes nøje, for at I kan få det største udbytte af jeres tilstedeværelse på Facebook.
Vi har planlagt, skrevet og produceret bagvedliggende indhold til tusindvis af vores kunders poster på Facebook. Samtidig har vi et indgående kendskab til de værktøjer, der gør det muligt for jer, at automatisere udgivelserne på jeres indholdsplan og tilmed koordinere dem på tværs af flere sociale netværk.
Derved kan vi ikke alene skabe en stor loyal gruppe af følgere, men også målrettet genere en lind strøm af interesserede og oftest også købelystne besøgende til jeres hjemmeside eller webshop.
Vi er et bureau som ikke brænder budgetter af
Ved at lægge en målrettet strategi og have nogle klare mål for jeres Facebook reklamer, bliver det også lettere at følge op på resultaterne af den. Vi kan sætte den nødvendige sporing op i Google Analytics og Facebooks egne værktøjer, så I nøje kan følge med i, hvor meget trafik og hvor mange kunder de enkelte marketing- og annoncekampagner på Facebook skaffer jeres firma.
Ved løbende at holde resultaterne op mod målsætningen får I bedre muligheder for at justere på kampagnerne undervejs, så de kommer til at ramme de rigtige målgrupper endnu bedre. Vi kender alle tegnene på en fejlslagen kampagne og kender de indikatorer, som fortæller os, hvor det helt nøjagtigt er, der skal skrues på kampagnen, for at den giver et meget bedre resultat.
Samtidig kender vi naturligvis også tegnene på en succesfuld kampagne og kan ud fra de forskellige statistikker få et klart billede af, hvordan vi kan gøre den pågældende kampagne endnu mere succesfuld. Det har skaffet vores kunder endnu mere opmærksomhed på de sociale medier og endnu flere relevante besøgende til deres hjemmeside eller webshop.
Nyd godt af et Facebook bureau med mange erfaringer og de skarpeste hjerner
Den største fordel som du får ved at bruge Obsidian Digital som Facebook bureau, er den store erfaring om Facebook, som vi har opbygget internt i firmaet. Anført af en af Danmarks skarpeste og mest erfarne Facebook-eksperter, kører vores Facebook-team hver dag hundredvis af kampagner og slår masser af relevante og fængende opslag op på vores kunders Facebook-væg.
Det betyder, at du allerede er forrest i feltet, fra den dag vi går i gang med at lægge og implementere jeres Facebook-strategi. Så kontakt os allerede i dag. Så kan vi sammen tage en snak om, hvordan vi kan løfte udbyttet af jeres tilstedeværelse på Facebook.