White Hat SEO er vejen frem for din hjemmeside
White Hat SEO er den form for SEO-arbejde, der holder sig inden for Googles retningslinjer for hjemmesider.
Måske var de bange for, at publikum i biografen var lidt smådumme i gamle dage. I hvert fald var det i mange år almindeligt, at helten i cowboyfilm havde en hvid hat på, mens skurken havde en sort hat på. Det er blevet adopteret til mange andre områder, heriblandt SEO. White Hat SEO er dermed et udtryk for, at du følger søgemaskinens retningslinjer, når du laver søgemaskineoptimering på din hjemmeside.
Det har to store fordele: Først og fremmest er denne form for søgemaskineoptimering med til at gøre, at du får lavet en hjemmeside, der er giver dine kunder og læsere svar på det, de har søgt efter. De får de informationer, som de skal bruge.
Samtidig giver brugen af White Hat SEO den store fordel, at du ikke er i risikozonen for at få en Google Penalty. Det er en straf, der bliver givet til hjemmesider, der ikke overholder Googles retningslinjer i forhold til søgemaskineoptimering.
Sådan sikrer du, at du kun bruger White Hat SEO
Når du laver søgemaskineoptimering på din hjemmeside, er det egentlig forholdsvis nemt for dig at vide, om det er White Hat eller Black Hat, som du er i gang med. Hvis du kan svare ja til spørgsmålet: ”Giver det jeg foretager mig mere værdi eller bedre informationer til mine kunder eller læsere?”. Så er der tale om den slags med den hvide hat. Svarer du nej, og du kun gør det for søgemaskinens skyld, er der tale om Black Hat.
Her er nogle af de mest almindelige kendetegn ved hvid hat seo:
- Relevant indhold: Du skriver kun indhold på siden, som giver din læser eller kunde informationer eller merværdi
- Ingen keyword stuffing: Du bruger dine søgeord naturligt og stopper dem ikke unødigt ind i teksten
- Relevante links og referencer: Du linker kun til andre sider, der er relevante for dine brugere – og du har kun links til din egen hjemmeside på steder, hvor det er relevant.
- Gode sætninger og korrekt grammatik: Du går ikke på kompromis med hverken sætningskonstruktioner eller grammatik, for at anvende dit søgeord ekstra.
- Unikke og relevante title og metabeskrivelser: Du skriver gode og relevante titles og metabeskrivelser, så dine brugere ved, hvad de går ind til, når de klikker sig ind på din hjemmeside.
White Hat er ikke en garanti mod en straf
Selv om du kan være rimelig sikker på, at du ikke får en Google Penalty, når du bruger White Hat SEO kan dog aldrig være helt sikker på, at det ikke kommer til at ske.
Hvis din side pludselig kommer til at ligge længere nede i en søgning, bør du dog altid tjekke, om der kan være andre end SEO-relaterede grunde til det. Først når du er sikker på, at alt i orden med teknik og opsætning, skal du til at overveje om du har fået en Google Penalty – samt hvilken der er tale om.