Mere end 10 års erfaring med digital marketing

Certificeret
Udvalgte referencer

Vil du høre mere?

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Jacob Mohr Eldon Partner
Hvorfor Obsidian?

Kanalen med højest CTR og ROI

Web push giver dig mulighed for at målrette og få vist dine budskaber/annoncer direkte på brugerens desktop efter brugeren har sagt ja til at modtage dine notifikationer.

På mange måder minder web push om Facebook retargeting og Googles remarketing.

Web push er i øjeblikket den kanal med den højeste CTR (åbningsrate) og højeste ROI. Dette skyldes, at kanalen er “ny” for brugeren, hvorfor der er høj interaktion. Akkurat ligesom bannerannoncering i starten af 90’erne og Facebook annoncering tilbage i 2010.

Dermed kan du forlænge “synligheden” af dine budskaber/annoncer overfor potentielle kunder og minde dem om, hvorfor de har besøgt din hjemmeside.

Det er meget få mennesker, der køber noget, allerførste gang de lander på en hjemmeside eller en webshop. De undersøger oftest bare mulighederne og forlader så siden igen for at undersøge eventuelle alternativer. Det kan også være, at de udskyder beslutningen til en anden dag og derfor måske aldrig få gjort noget ved det.

Med web push kan du den potentielle kunde få en relevant besked eller annonce lige efter, at vedkommende har forladt din hjemmeside. Du har også mange muligheder for at planlægge dine beskeder/budskaber på forskellige tidspunkter.

Hvordan ser web push ud?

I Obsidian-regi arbejder vi med flere forskellige tools, som tilbyder at facilitere web push. Selve designet af boksen som popper frem afhænger af det tool selv.

Først kommer der en opt-in, som brugeren skal acceptere:

webpush notifikationer gilpa

Når brugeren har accepteret, har du mulighed for at sende de beskeder eller annoncer, som du ønsker:

webpush

push notifikation

abandoned basket billede

eksempel på webpush

browser push

Automatisering med web push

Ligesom Facebook retargeting og e-mail responders kører på autopilot, så har man også den samme mulighed med web push.

Vi tilpasser altid vores webpush-flows efter dine behov, men de mest benyttede og populære flows er:

  • Velkomst (typisk af 2-3 beskeder fordelt over få dage)
  • Adfærd (målrettede beskeder og annoncer til de mest loyale besøgende)
  • Abandoned basket (typisk af 2-3 beskeder fordelt over få dage)

Dit udbytte af web push

Accepterer dine besøgende dine beskeder, når de besøger dit website, har du således mulighed for at ramme dem med målrettede beskeder. Webpush er en mulighed og et værktøj, som du helt sikkert vil komme til at se mere til i den kommende tid. Invester lidt af din tid, og lær det at kende.

Du vil få et stort udbytte af webpush, hvor der er mulighed for både at benytte sig af flows og kampagnebeskeder. Målrettet indhold, der sendes ud på det rette tidspunkt, får dine besøgende til at vende tilbage til dit website. Webpush er altså på mange måder en ny form for retargeting.

Vi håber, at du er blevet klogere på push-notifikationer, webpush, og hvilket udbytte du kan få af denne nye teknologi. Er du interesseret i at blive klogere på, hvordan du tilrettelægger og planlægger en webpush-strategi, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Push som kommunikationskanal

Push-notifikationer er overordnet set en kommunikationskanal. Den er indbygget i alle mobilenheder, der bliver solgt i dag. Push-notifikationer gør det muligt for apps at nå mange brugere med korte beskeder, som brugerne kan reagere på.

Push-notifikationer er den første og vigtigste kommunikationskanal for apps. Langt størstedelen af apps, der findes i dag, benytter push-notifikationer til blandt andet at skabe engagement hos brugerne. Afhængig af app’ens formål bruges den til at få brugerne til at åbne et spil, læse nyheder, købe produkter eller noget fjerde. Der er mange muligheder, og det varierer alt efter app’ens type.

Teknologien bag push-notifikationer er i rivende vækst. Det er et voksende marked, og der er meget at hente for både dig og dine besøgende. Et simpelt system gør det muligt for dig at levere indhold til et interaktivt medium. Der er et stort potentiale og udbytte for dig at hente, hvis du vælger at investere lidt tid i at lære systemet at kende og opsætte det.

Hvorfor er det nødvendigt med push-meddelelser?

I dag har de fleste så mange apps på deres mobiltelefoner, at det er svært at huske lige præcis hvilke. Notifikationer er derfor en mulighed for at levere relevant indhold til brugerne og på den måde hele tiden være fremme i bevidstheden. Folk modtager et overraskende stort antal notifikationer om dagen, og det er derfor vigtigt at komme på banen og spille med.

Send notifikationer til dine besøgende

Push-notifikationer er ikke en helt ny opfindelse. Indtil videre har push-notifikationer hørt til apps på mobilenhederne. Den samme mulighed er nu tilgængelig på hjemmesider med webpush-notifikationer. Du kan for eksempel benytte Roost eller OneSignal til at opsætte systemet, som begge er brugervenlige og lette at navigere rundt i.

Med værktøjerne bliver det muligt for dine besøgende at tillade informationer fra dig på deres mobilenheder og computer. De skal ikke downloade eller installere et program, en app eller andre plugins. Dine besøgende skal blot trykke ”Tillad” eller ”Ja tak”, og de er tilmeldt din service. Lettere kan det næsten ikke gøres.

Når dine besøgende har takket ja til at modtage meddelelser fra dig, er det derfor (oftest) allerede folk, der er interesserede i dine produkter eller dine services. Det er derfor en særdeles effektiv måde at skabe salg og konverteringer.

Den største fordel ved at benytte sig af webpush er, at dine besøgende ikke skal have dit website åbent, efter de har tilmeldt sig. De kan lukke fanebladet eller vinduet, og du kan stadig sende dem beskeder. Er deres computer slukket eller i dvale, vil dine notifikationer blive leveret, når de tænder computeren igen. Dine beskeder vil på din måde være i dine besøgendes bevidsthed, når de sætter sig foran deres computer.

Bedre modtagelse af dit indhold

Selve modtagelsen af indholdet er rigtig god sammenlignet med andre måder at kommunikere på. Sagt på en anden måde er der større sandsynlighed for, at dine besøgende åbner en push-notifikation sendt via dit website end en e-mail. Ved at benytte webpush gør du det muligt at fokusere og effektivisere din kommunikation og indsats og dermed nå dine besøgende.

Selvom dine besøgende i et øjeblik vil se notifikationen som et forstyrrende element, vil en større mængde af relevante og/eller personlige notifikationer alt andet lige have en positiv effekt. Det handler om, at du skal planlægge dine notifikationer nøje. Planlægning spiller en stor rolle i at skabe interaktion med dine besøgende ved hjælp af en notifikation. Har du styr på planlægningen af dit indhold, vil du forbedre bruger- og helhedsoplevelsen ved at besøge dit website.

Du skal ramme dine besøgende med det rette indhold på det rette tidspunkt. Afhængigt af hvilket indhold du ønsker at dele med dem, er der forskellige tidspunkter, der er optimale. Du bør derfor teste, hvornår netop din kategori er relevant for dine besøgende. Nogle nyheder er bedst at dele om morgenen, andre lige omkring frokosttid og nogle om eftermiddagen, når folk får fri fra arbejde. Test forskellige tidspunkter af, og juster til, så du får den bedste respons og flest konverteringer.