En effektiv growth hacker er på sin vis lidt af en digital livsstilsekspert, der kender brugerne i de forskellige målgrupper meget nøje. Det betyder, at de oftest er de første, der spotter værdien af brugen af nye platforme i markedsføringen eller som forstår at udnytte synergien mellem markedsføring på tværs af flere platforme.
For ved at redefinere distributionskanalerne for markedsføringen og være først på pletten, når målgruppen flytter til nye platforme eller websites, kan en erfaren growth hacker tit skabe en eksplosiv vækst i resultatet af din markedsføring – alene ved at udnytte fordelen ved at være først. Herefter vil alle konkurrenterne være tvunget til at følge efter, længe efter at dit firma er kommet til ”at eje” den pågældende platform.
Growth hacking handler om at kunne læse tallene rigtigt
Udover næse for målgruppen, teknologien og mulighederne den giver, kræver growth hacking også, at du er i stand til at læse besøgsstatistikker og brugeradfærd korrekt – og kunne spotte de små forskelle eller interessante nuancer eller ”uregelmæssigheder”, som der tit gemmer på growth hacking-potentiale.
Det gælder ikke bare Google Analytics for det enkelte website, men også statistikkerne for Google AdWords, Facebook-annoncer og statistikker fra andre af de platforme, som I anvender i jeres markedsføring.
Samtidig handler det om, at growth hackeren kender de muligheder, som de forskellige analyseværktøjer giver for at spore brugerne og følge dem på tværs af de forskellige platforme. Indsigten i kunderejsen er nemlig essentiel, når de skal finde det sted, hvor det er mulig at at ”kortslutte” den enkelte brugers rejse hen imod at blive kunde hos jer. Det er oftest her, at growth hackeren finder det, som giver den voldsomme, eksplosive vækst for jer.
Growth hackere bruger også højre hjernehalvdel
Men selv om analyseværktøjer og tørre statistikker oftest er growth hackerens vigtigste værktøjer, kræver det som allerede nævnt også stor indsigt i målgruppen. Specielt i deres drømme, frygt og andre følelser omkring den produkttype, den form for tjeneste eller det budskab, som skal markedsføres.
Det er oftest der, hvor statistikken afslører konsekvenserne af målgruppens følelser og holdninger. Det kan nemlig føre til, at growth hackeren stiller en række afgørende ”Hvad nu hvis…”-spørgsmål både til markedsføringen, produktet, tjenesten og målgruppen, som for alvor kan lede frem til de største growth hacks.
Effektiv growth hacking kræver eksperter inden for mange discipliner
Oftest er growth hacking en holdindsats. For godt nok er der måske en enkelt eller nogle få ressourcer, som kaldes for growth hackere og har den brede indsigt i, hvad der er muligt. Men skal growth hacking for alvor give jer luft under vingerne, kræver det oftest, at eksperterne kommer i spil inden for de forskellige tekniske og markedsføringsmæssige discipliner.
Derfor er det en god ide, at vælge et digitalt bureau som Obsidian Digital. Her har vi netop fokus på at hente viden om brugerne og målgrupperne ud af de data, som I og andre indsamler om dem. Samtidig har vi ansat eksperter inden for alle hjørner af digital markedsføring lige fra SEO over annoncering og til brugen af de sociale medier. Det miks af brainpower kan for alvor skabe vækst og udvikling.
Så med Obsidian Digital som jeres growth hacker, er I sikret den størst mulige effekt af jeres online markedsføring. Så kan I opnå den vækst, som jeres firma, jeres produkter og jeres tjenester har fortjent.