Sådan bevarer du dine placeringer når du skifter til HTTPS
I 2014 bekendtgjorde Google, at man fremover ville give en lille fordel til hjemmesider, der gjorde brug af https fremfor http. Men selvom det allerede er tre år siden, at Google kom med denne udmelding, er det langt fra alle, der har valgt at skifte til https. Du kan enten vælge en SEO konsulent til opgaven eller klare det selv. Hvis du selv klarer det, skal du følge vores guide på denne side.
Hvad betyder HTTPS og hvad gør det for min hjmmeside?
HTTPS står for Hypertext Transfer Protocol Secure, og er et system, der bruges til at sende informationer imellem to parter på internettet. Kort fortalt er http og https meget ens, dog med den afgørende forskel, at HTTPS gør brug af et såkaldt SSL certifikat til at transportere dataen. Et SSL certifikat beskytter datatrafikken mellem dit websted og dine besøgende således, at dine kunders personlige oplysninger ikke kan stjæles, når de indtastes på din hjemmeside, da oplysningerne bliver krypterede, så det kun er din server, der kan afkode dataen og dermed giver det en højere grad af sikkerhed for brugerne.
Valg af SSL certifikat
Når man skal skifte til HTTPS er det vigtigt at vælge et SSL-certifikat, der passer til ens behov. Overordnet findes der tre typer SSL-certifikater:
- Domain validation certifikat (DV)
- Organisation validation certifikat (OV)
- Udvidet validering certifikat (EV)
Hvis du ikke sælger varer via din hjemmeside, er et Standard SSL (DV) fint. Webshops bør til gengæld bruge Standard SSL (DV) eller Premium SSL (EV) for et enkelt domæne. I forhold til at købe et SSL-certifikat kan det anbefales, at man køber et certifikat fra sin hostingudbyder, for at få de bedste muligheder for support.
Efter du har valgt det rette SSL-certifikat er det tid til at foretage selve skiftet fra http til https. Sådan gør du:
Redirect alle URL’er, interne links, scripts og billeder til din nye hjemmeside
Når man skifter fra http til https betyder det kort sagt, at alle URL’er får et nyt navn i søgemaskinernes øjne. Derfor er det vigtigt at man sørger for at lave 301-redirects på alle sine URL’er på sin hjemmeside. Her er det særligt vigtigt at lave 301-redirects og ikke 302-redirects, da sidstnævnte ikke overfører linkværdi og derfor vil man skulle starte forfra i forhold til sin SEO-indsats, hvis man bruger 302-redirects.
Derudover er det vigtigt at man ikke redirecter alle sine gamle URL’er til forsiden på sin nye hjemmeside. I så fald vil de gamle indgående links nu miste den relevans, de havde på det gamle domænes adresser, og deres værdi minimeres enten markant eller forsvinder helt, hvilket skader dine placeringer. I stedet bør man redirecte gamle undersider til tilsvarende nye undersider på sin hjemmeside.
Udover at redirecte dine URL’er er det også vigtigt at huske at redirecte både sine interne links scripts og ikke mindst sine billeder på sin hjemmeside.
Undgå duplikeret indhold – tjek dine canonical tags
Hvis ikke man laver disse ovenfornævnte redirects, vil Google opfatte din side som duplikeret indhold, da alle URL’er vil findes i både http og https-format. Duplikeret indhold er noget som Google tager meget alvorligt, og derfor er risiko for at du vil miste placeringer, hvis du pludselig har en hjemmeside eller webshop, der har store mængder duplikeret indhold.
Af samme grund er det også vigtigt at være opmærksom på sine canonical tags – her er det igen vigtigt at man sørger for at ens canonical tags peger på https-version af din hjemmeside og ikke den gamle http-version.
Få Google til at crawle din nye hjemmeside – indsend nyt sitemap og opdater din hjemmeside
Efter at du har redirectet dine URL’er, interne links, billeder og scripts, gælder det om at gøre Google opmærksom på dette. Derfor skal du indsende et nyt sitemap over din nye hjemmeside til Google via Google Webmaster Tools. På den måde vil Google hurtigt kunne crawle din hjemmeside igen og dermed få øje på dine redirects. Udover at indsende et nyt sitemap er det også vigtigt at opdatere sin hjemmeside i både robots.txt og Google Analytics. Sidst men ikke mindst skal man også huske at opdatere sin CDN.
I denne fase, hvor det gælder om at få Google til hurtigt at crawle din nye hjemmeside, er der to ting man skal sørge for ikke at gøre:
- Undgå at blokere dit nye sitemap i robots.txt
- Sørg for at der ikke er indsat no-index tags på din hjemmeside
Hvis en af disse to ting finder sted, vil Google ikke kunne crawle enten dele af eller hele din hjemmeside.
Test at dit SSL-certifikat virker korrekt
Som det allersidste er det vigtigt at tjekke at din overgang fra http til https rent faktisk er gået godt, og at dit SSL-certifikat er installeret korrekt. For at gøre dette kan du google ’SSL server test’ og se om dit SSL fungerer. Hvis dette ikke er tilfældet vil din forbindelse blive opfattet som usikker, og så vil man ikke kun tilgå din hjemmeside eller webshop, hvilket i værste fald, kan betyde et tab i forhold til antallet af sag.
Hvis du oplever et dramatisk fald i dine rangeringer i mere end en dag, bør du dog tjekke dine redirects – men hvis du har fulgt disse guidelines, er der ingen grund til at frygte for dine rankings hos Google!