Samlede søgninger (og dårligere datakvalitet) i Google Keyword Planner

Af Halfdan Timm
Kategori: Nyheder

Google opdaterede i slutningen af juni deres Google Keyword Planner Tool, så man ikke længere kan se, hvilke søgeord, der genererer flest søgninger. Ændringer er både en fordel og en ulempe for arbejdet med Adwords annoncering.

Google Keyword planner Tool er et gratis værktøj fra Google, der kan bruges til at se, med hvilken hyppighed forskellige søgeord bruges, når der søges på Google.

Værktøjet er især beregnet til arbejdet med Adwords-kampagner, men benyttes også i forbindelse med søgeordsanalyser til SEO.

Ændringer iKeyword Planner

Google Keyword Planner Tool førhen

Værktøjet har indtil for nylig givet en oversigt over, hvor mange månedlige søgninger, der er på dit søgeord og har samtidig vist en række synonymer, stavninger og delinger, der relaterede sig til ordet samt deres specifikke søgevolumen.

Herved har man kunne danne sig et overblik over, om man har valgt det/de rigtige ord, og om der er nok søgning på ordet, eller man med fordel bør vælge et andet i stedet for. Den forkerte stavning eller deling af et ord kan sagtens have en større søgevolumen end den korrekte, og det giver derfor bedst mening at bruge denne, hvis man vil have en bedre eksponering i søgeresultaterne.

Eksempelvis ville “boligadvokater” og “boligadvokat” give to forskellige resultater. Herved ville du have mulighed for at prioritere din indsats på de respektive søgeord.

Google Keyword Planner Tool nu

Den nye opdatering betyder imidlertid at søgevolumen bliver akkumuleret, således at Google Keyword Planner Tool nu viser en samlet søgevolumen over det bestemte ord samt relaterede ord og stavninger. Såsom hvis man bruger akronymer (DK i stedet for Danmark eller Denmark), ord med og uden flertalsendelser, ord der deles rigtigt og forkert, ordet i forskellige bøjninger og med forskellige endelser, ordet med og uden apostrof eller bindestreger samt synonymer. Det bliver derfor svært, for ikke at sige umuligt, at finde frem til den mest benyttede version af ordet eller sætningen.

På billedet nedenfor ser man en søgning, hvor forskellige versioner af ordet “boligadvokat” giver det præcis samme gennemsnitlige antal månedlige søgninger.

keyword planner

Hvilken betydning har de nye ændringer for annoncører?

For personer, der arbejder med Adwords, er det et problem, hvis man ikke er klar over denne opdatering, da det giver et misvisende billede af den reelle søgevolumen. Derudover gør det arbejdet med søgeordsanalyser sværere, idet der ikke er nogen rettesnor eller indikation af, hvilke søgeord, der er at foretrække fremfor andre.

Ændringerne influerer desuden statistikken i Google Analytics, da kategorierne ’SOV’ (share of voice) samt ’Trending data’ er baseret på søgevolumen og ’Rankings’.

Bruger du Google Search Console og Google Analytics til din hjemmeside, kan du her få mere specifikke oplysninger om dine eksponeringer i søgeresultaterne, samt hvor mange søgninger dine forskellige søgeord genererer.

På plussiden betyder ændringerne en mere holistisk tilgang til brugerens søgning, eftersom Google’s algoritme selv kæder ordet sammen med relaterede søgeord. Førhen, når en bruger søgte på et ord som f.eks. ”ferie”, så ville søgeresultaterne kun vise artikler og indhold, der indeholdt netop det ord. Med opdateringen kan Google selv ”tænke” at et ord som ”rejse” relaterer sig til ordet ”ferie” og dermed inddrage andet indhold, der på den ene eller andet måde kan være relevant i forbindelse med ordet ”ferie”.

Dette er godt nyt for brugeren, der derved får et bedre søgeresultat, og det er godt nyt for annoncørerne, der har større mulighed for at komme frem i søgeresultaterne, selvom der ikke søges direkte på de, af annoncøren, brugte søgeord.

Halfdan Timm er partner og Head of Social hos Obsidian Digital. Han er specialiseret i Facebook-annoncering, og har som den eneste i Danmark skrevet en bog om emnet. Udover arbejdet i Obsidian Digital er Halfdan fast underviser hos bl.a. Personalejuridisk Institut og IBC.

Halfdan Timm

Partner

+45 60 73 60 60hti@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden