Sådan undgår du orphan pages

Af Christian Bertelsen
Kategori: SEO

Det er vigtigt, at du undgår orphan pages på din hjemmeside, da de kan blive mistolket som cloaking af søgemaskinerne. Derudover giver de ikke nogen intern linkjuice, hvilket selvfølgelig også er rart at have med.

Orphan pages er sider, hvor der ikke bliver linket til fra andre sider internt på din hjemmeside. Der er to grunde til, at du ikke er interesseret i at have den form for sider på din hjemmeside. Først og fremmest, fordi de minder søgemaskinerne om Bridge Pages eller Doorway Pages, som bare leder videre til en anden side. De ranker dermed højt i en søgning, men har i virkeligheden kun den funktion at lede læseren videre til en anden side.

Derudover er siderne ikke gode at have, fordi de ikke får del i den linkjuice, du får af intern linkbuilding. Du går dermed glip af noget linkbuilding, hvis der er nogle sider, som du glemmer at linke til.

Derfor er det vigtigt, at du får linket internt til alle dine sider, så du kan få mest mulig linkjuice, og så søgemaskinerne er sikre på, at du ikke er ude i noget fusk med Doorway pages.

Lav en oversigt over alle dine sider, og find dem uden links

For at få styr på, om der er nogle sider, som du ikke har links til, er det vigtigt, at du har en oversigt over alle de sider, som du har på hjemmesiden. For at gøre det skal du have fat i din sitemap file.

Når du har det, kan du køre en scanning af hjemmesiden og finde ud af, hvilke sider der har interne links, og hvilke der ikke har. Du foretage sådan en undersøgelse løbende, så du har styr på, om der er sider uden interne links på din hjemmeside.

Behold eller slet orphan pages

Når du har fundet frem til de sider, der ikke har interne links, skal du beslutte dig for, om du vil beholde dem eller slette dem. Hvis du vil beholde dem, skal du til at linke til dem, så de kan blive en naturlig del af dine hjemmeside og ikke bliver til en øde ø.

Hvis du beslutter, at du ikke vil beholde dem, skal du selvfølgelig bare slette dem. Det er nemt og hurtigt at gøre, og så behøver du i hvert fald ikke at tage stilling til den side, næste gang du leder efter forældreløse sider.

Google glemmer ikke de forældreløse sider

Måske tænker du, at der ikke kan være nogen skade i at lade de forældreløse sider stå. Særligt ikke, hvis der er nogle eksterne links til dem. Men det er vigtigt, at du husker på, at Google ikke glemmer siderne, så længe de ligger på din hjemmeside.

Det kan godt være, at der ikke er nogen, der besøger dem, men Google vil alligevel blive ved med at indeksere dem. Derfor er det bedst, at du en gang for alle får forholdt dig til, om du vil beholde dem og dermed gøre dem til en del af familien, eller om de skal slettes.

4.56 25
Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen