Sådan undgår du at bruge Bait and Switch på din hjemmeside

Af Sasa Kovacevic
Kategori: Marketing Generelt

Salgsmodellen Bait and Switch handler om, at du lover dine kunder en ting, men så giver dem noget andet, når de kommer ind på siden. Det er ikke en ordentlig måde at sælge på, derfor bør du undgå den.

Bait and Switch er en gammel salgsteknik, hvor du lover kunden en ting, men ender med at tilbyde dem noget andet, når de kommer ind i din butik eller på din hjemmeside. F.eks. ved at reklamere online for et produkt, der er sat virkelig meget ned. Når du kommer ind på hjemmesiden, er produktet udsolgt, og du bliver tilbudt et andet og dyrere produkt.

Det er selvfølgelig ikke rart for kunderne. Hvis du bruger det på din hjemmeside, kan det derfor være med til at gøre, at du mister kunder på det.

I sin simpleste form – som beskrevet herover – er ingen i tvivl om, at du bruger Bait and Switch på din hjemmeside. Men det også opsættes flere forskellige måder, hvorfor du rent faktisk kan komme til at skabe det på din hjemmeside eller webshop, uden at du ved af det.

Undgå Bait and Switch i forhold til søgeord

En af de måder, hvorpå du kan komme til at bruge Bait and Switch på din hjemmeside, uden at du måske er bevidst om det, er, hvis du bruger søgeord, der ikke er et 100 % match. Det kan være fristende for dig, at du prøver at rate på nogle søgeord, der måske ikke er lige spot on, men som du nemt kan ranke højt for i søgeresultaterne.

Det kan for eksempel være, hvis du sælger gardiner. Så kan det være fristende, at du også ranker på et søgeord som persienner. For en person, der leder efter persienner, kunne også være interesseret i gardiner. Men hvis kunden rent faktisk leder efter persienner og kun det, får vedkommende ikke noget ud af at besøge din hjemmeside.

Det er også en form for Bait and Switch. Du har lovet kunden, at vedkommende kan finde det, som de leder efter, ved at bruge et bestemt søgeord. Men hvis det ikke matcher med det indhold eller det produkt, som du har på din side, får du ikke et salg ud af det. Og giver de besøgende en dårlig oplevelse.

Bait and Give er vejen frem for din hjemmeside

I stedet for at have fokus på Bait and Switch på din hjemmeside bør du i stedet have fokus på Bait and Give. I det tilfælde får du folk ind på din hjemmeside ved at bruge søgeprd, der er relevante, og derefter giver du dem mere, end de havde forventet.

De finder rigtig godt indhold eller et stort udvalg af varer og en side, der er nem at navigere på. Dermed får dine kunder meget mere, end de havde regnet med. Det vil helt sikkert gøre, at de vil få lyst til at komme igen.

 

4.31 16
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden