Sådan kommer du i gang med e-mailmarketing

Af Christian Bertelsen
Kategori: Marketing Generelt

E-mailmarketing er stadig den mest effektive form for online marketing, der findes. Få her vores bud på, hvordan du kan samle e-mailadresser, og hvorfor du skal overveje at sende flere nyhedsbreve ud.

Er du endnu ikke kommet i gang med e-mailmarketing, er det på tide, at du gør det. Det er nemlig stadig en rigtig god måde for dig at få solgt dine varer på. Selvom vi i dag er meget på de sociale medier, bliver der stadig solgt rigtig mange varer via e-mail. Derudover er det en marketingform, der ikke behøver at koste alverden for dig, hvorfor det er en god ide, at du kommer i gang med det.

Der findes flere tjenester, der kan hjælpe dig med at indsamle folks e-mailadresser, og du kan bruge til automatisk at sende mails ud igennem. De er typisk gratis, indtil du når et vist antal mailadresser. Når du gør det, vil du dog også være villig til at betale for det. For til den tid har du fundet ud af, hvor meget du rent faktisk kan tjene på denne form for markedsføring.

Sådan får du fat i folks e-mailadresser

Første skridt for dig er, hvordan du skal få fat i folks e-mailadresser. Der er flere forskellige metoder, du kan bruge til det. Først og fremmest skal det være muligt for folk at skrive sig op til dit nyhedsbrev ved hjælp af din hjemmeside. Du kan skabe et særligt felt til det ude i siden, oprette et pop-up vindue eller en lignende løsning.

Det er sjældent, folk bare vil give dig deres mailadresse. Derfor er det smarteste, at du giver dem noget for den. Et meget brugt trick er, at du giver dem en gratis e-bog. Det kan være en samling af de bedste blogindlæg fra din side, din guide til et emne, som du er ekspert indenfor, eller det første kapitel af en længere bog. En anden mulighed er, at du giver en rabatkode væk, som kunden kan bruge, når vedkommende handler i din webshop.

Det er selvfølgelig ikke kun på din hjemmeside, du kan få fat på folks mailadresser. Du kan også lave annoncer på de sociale medier. Med f.eks. lead-ads på Facebook, kan du få folks mailadresse uden at de behøver at gøre anden end at klikke på Tilmeld-knappen.

God e-mailmarketing handler om at få fat i de rette

Hvis du skal have succes med marketing via e-mail, er det dog vigtigt, at du sørger for at få fat i de rette mennesker. Det skal være nogle, der rent faktisk er interesserede i at købe det, som du sælger. Derfor handler det ikke nare om, at du får så mange som muligt til at modtage dit nyhedsbrev, men at du får de rigtige til at gøre det.

Det er også muligt for dig at målrette markedsføringen (segmentere), så forskellige målgrupper får dedikerede e-mails, der passer til dem. Hvis du f.eks. sælger både herre- og dametøj, kan du udsende en mail med tilbud på herretøj til herre og en anden med tilbud til kvinderne. Det kræver kun, at du har spurgt folk om deres køn, da de tilmeldte sig markedsføringen.

4.31 16
Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen

Senior Konsulent - SEO

+45 30 13 35 00cbe@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden