Sådan kan du få bedre placeringer med Knowledge Graph

Af Christian Bertelsen
Kategori: SEM ordbogen, SEO ordborg

Med Knowledge Graph håber Google på at kunne blive til et opslagsværk, hvor det er muligt at få svar på alle spørgsmål.

Knowledge Graph er lavet til at give brugerne af Google svar på konkrete spørgsmål eller hjælp til søgninger. De indsamler information fra en række sider, hvilket gør, at du for eksempel kan stille søgemaskinen spørgsmål og få svar direkte på siden med søgeresultater. Så slipper du for at klikke ind på et af søgeresultaterne, for at finde svaret.

Det kan for eksempel være, du gerne vil vide, hvornår Prins Henrik døde. Så skriver du i søgefeltet: ”Hvornår døde Prins Henrik?” og så svarer Google på dit spørgsmål – endda med både dødsårsag og sted oplyst samtidig med.

Det er en anden af de features, der er ved denne form for vidensdatabase, nemlig, at den også kan give dig svaret på spørgsmål, som du slet ikke havde stillet og hjælpe dig videre i din søgning. For eksempel kommer Google også med bud på relaterede søgninger, når du søger på Prins Henriks død. I dette tilfælde foreslår den, at du søger på andre medlemmer af kongefamilien.

Brug Knowledge Graph til fremhæve din virksomhed

I ovenstående eksempel kommer Google til at fremstå som et avanceret leksikon. Det kan du bruge til at fremhæve din egen virksomhed.

Det er ret simpelt: Ligesom Google kan give brugeren svar på et spørgsmål om de kongelige (og hundredtusindvis af andre emner), kan søgemaskinen også give dem svar, hvis de søger på din virksomhed.

I det tilfælde kan brugeren få vist virksomhedens kontaktoplysninger, hvilket gør, at vedkommende ikke behøver at bruge mere tid på at finde dem. Din måske kommende kunde behøver ikke engang at gå ind på din hjemmeside for at kunne kontakte dig. På en mobil kan de tilmed klikke på telefonnummeret og ringe op!

Sådan får du Google til at vise dine oplysninger

Når du vil have Google til at vise dine oplysninger, handler det om, at du viser søgemaskinen, at du er en så vigtig virksomhed, at du selvfølgelig skal vises. Det kan du gøre på flere forskellige måder. Den nemmeste måder at oprette din virksomhed på Google My Business. Det er et af Googles værktøjer til at registrere virksomheder. Derudover skal du også registrere din virksomhed på Google Maps.

På din kontaktside på din hjemmeside bør du indsætte en schema markup eller en rich snippet, som det også kaldes. Det er med til at gøre, at Google bliver opmærksom på de oplysninger og kan indeksere dem korrekt.

Andre måder at fodre Googles Knowledge Graph

Derudover er der en række andre tiltag, du også foretage, for at vise Google at din virksomhed bør have en infoboks i søgeresultaterne.

Upload f.eks. en række præsentationsvideoer af din virksomhed, dig selv og det, du laver på YouTube. Streamingtjenesten er i øvrigt også ejet af Google. Er du heldig, vises der link til videoerne i den infoboks om dit firma, Google viser på brandsøgninger.

4.47 30
Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen