Søgemaskineoptimering af Prestashop

Af Sasa Kovacevic
Kategori: CMS

prestashop-seoHar du valgt Prestashop som dit webshop-CMS, er det vigtigt, at få sat webshoppen op, så den er så søgemaskinevenlig som muligt.

Det kræver, at du dels tjekker op på en række indstillinger og dels, at du har en målrettet plan for, hvordan din Prestashop SEO skal håndhæves på alle dine produkter og sider. Det kan du få god inspiration til i denne artikel.

Prestashop SEO er en nødvendig disciplin, som du er nødt til at mestre, hvis du er ejer af en Prestashop webshop. Det er en af de webshop-CMS’er, som danske webshops anvender. Dels fordi den ikke er så ressourcekrævende som f.eks. Magento, dels fordi den ikke er så kompleks at finde rundt i som føromtalte og dels fordi mange af de helt billige hostingfirmaer tilbyder den som 1-click installation.

Hos Obsidian Digital har vi udviklet et 100% bevidst Prestashop-SEO-Framework. Det virker på ALLE vores kunder. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Error: Contact form not found.

Som udgangspunkt er Prestashop dog ikke specielt søgemaskineoptimeret, men kan blive det med forskellige former for SEO-moduler, der kan tilkøbes og installeres på shoppen. Du kan dog sagtens gøre en hel del selv, og de vigtigste ting gennemgår vi her i denne artikel om Prestashop SEO.

WWW eller ej

En af de første ting, du skal sikre dig imod er duplicate content. Det vil sige indhold, som Google og de andre søgemaskiner opfatter som kopieret. Her er søgemaskinerne lige lovlig nøjeregnende. For bare de kan finde det samme indhold på to forskellige webadresser, slår de til og giver jer en straf, der får indflydelse på jeres placering i søgeresultaterne.

Her er det faktisk nok, hvis de kan tilgå den samme webside med og uden www i webadressen. Så derfor er det første du skal gøre, at forhindre at det kan lade sig gøre.

Det gør du ved dels at vælge, hvorvidt du vil bruge www eller ej i din Prestashops webadresse (URL), dels ved at fortælle Google hvilken version af webadresse, der gælder og dels ved at oprette et permanent redirect fra det adresseformat, du ikke bruger og til det format, som I har valgt skal være standarden.

Først går du ind i Preferences | SEO and URLs i din Prestashops administrationsmodul og vælger det adresseformat, der skal være det gældende. Skriv webadressen på webshoppen i det format, der skal vises i adresselinjen på folks internetprogram og gem indstillingerne.

Derefter logger du på webshoppens Google Search Console konto og går ind under Site Settings. I Preferred Domain vælger du det samme format for webadressen, som du gjorde under SEO and URLs i din Prestashop. Det er en ekstra sikkerhed for, at Google ved hvilket webadresseformat, I anvender på shoppen.

Men det forhindrer ikke, at Google straffer jer for at gøre det muligt at få vist det samme indhold på to forskellige webadresser. Derfor bør du også opsætte et redirect i .htaccess-filen i roden på den mappe på webserveren, hvor Prestashop er installeret. Ved du ikke hvordan, du skal gøre det, kan du enten kontakte os eller din hostingudbyders support og få hjælp til det.

Få hjælp til brugervenlige webadresser

Generelt giver Prestashop rigtig mange muligheder for duplicate content på grund af webshop-CMS’ets adressestruktur og forskellige pudsigheder omkring dette. Selv om du slår Friendly URLs til i administrationsmodulet, forhindrer det f.eks. ikke, at et produkt stadig er tilgængeligt på sin gamle webadresse, selv om du f.eks. har ændret navnet på produktet og dermed givet produktet en ny webadresse.

Heldigvis er det muligt at få forskellige former for moduler, der håndtere dette, hvorfor vi stærkt anbefaler, at du får installeret et sådant, så du undgår det, vi kalder for straf for teknisk duplicate content.

Sitemaps og robots.txt

To andre vigtige ting der oftest ikke er genereret, er sitemaps og robots.txt. Begge dele skal genereres manuelt – enten ved at installere et modul, der kan gøre det, eller ved at du aktivt går ind og gør det i administrationsmodulet.

Sitemaps er f.eks. et vigtigt værktøj til at gøre din webshop rigtig gode venner med Googles søgemaskine på. Det er en XML-formateret oversigt over samtlige sider på webshoppen – både indholds-, kategori- og produktsider, som du kan give Google adgang til ved hjælp af Google Search Console.

Ved hjælp af sitemappet kan Google bedre danne sig et overblik over din webshop og regne ud, hvilke søgeord, produkter og kategorier, der er de vigtigste for jer. Det gør det også nemt for Google at opdage nye sider, hvis du vel at mærke sørger for, at sitemappet opdateres automatisk. Det kræver et særligt sitemap-modul, som der findes flere forskellige både gratis og betalte udgaver af.

Robots.txt er en anden vigtig fil, som søgemaskinerne altid kigger efter som det første, når de kommer til din webshop. Den fortæller søgemaskinerne, om det er i orden, at de gennemtrævler og indekserer din webshop, eller om du ikke er færdig til det endnu og derfor ikke ønsker den indekseret endnu.

Standarden er nemlig den, at så længe webshoppen er under udvikling, står der, at søgerobotterne ikke er velkomne og så snart webshoppen åbnes, ændres dette til, at robotterne gerne må indeksere siden.

Så har du problemer med at blive fundet i Google, kan det meget vel skyldes, at webshoppens robots.txt ikke er ændret til at give søgerobotterne adgang.

Robots.txt genereres under Preferences | SEO & URLs, samme sted som du satte webshoppens webadresse op. Husk at rette den, så den altid passer til, hvorvidt du ønsker at få din webshop indekseret af Google eller ej – og det gør du ALTID, med mindre du er ved at opbygge den.

Sørg for at webshoppens design er søgemaskine- og mobilvenligt

Det er en god ide at tjekke det design, du har valgt til din Prestashop for dels søgemaskine- og dels mobilvenlighed. Det er vigtige faktorer for, hvilke placeringer din webshop vil få i søgeresultaterne.

Med hensyn til søgemaskinevenligheden handler det dels om, hvor hurtigt designet er om at blive indlæst på folks computer eller mobil, kodekvaliteten af selve designet og hvordan designet anvender de vigtige H-tags som f.eks. H1 og H2.

Hastigheden er vigtig, fordi både Google og brugerne præmierer jer for at have en hurtig side. Ingen gider vente på langsomme websider og I risikerer, at Google ligefrem stempler jeres webshop som langsom i søgeresultaterne – og så er der slet ingen, der gider besøge jer. Heller ikke selv om I ligger på en af de øverste pladser i søgeresultaterne.

H-tags anvendes af Google til at få overblik over sidens struktur og hvad det egentligt er, siden skal ranke for. Især er det vigtigt at H1 bruges til sidens overskrift og ikke f.eks. webshoppens navn. Det er i orden at bruge H1 til navnet på webshoppen på forsiden, men på dine kategori-, produkt- og indholdssider er det henholdsvis kategorinavnet, produktnavnet og sidens overskrift, der bør være markeret med H1-tagget. Så kig på koden ved at højreklikke på siden og vælge Vis kildetekst i genvejsmenuen.

Med hensyn til mobilvenlighed, handler det om, at din Prestashop skal tage sig godt ud på mobilen. Det kræver at det design, du anvender på din Prestashop er responsivt – altså tilpasser sig den enhed, brugeren anvender til at se webshoppen på.

Da hovedparten af alle søgninger i dag kommer fra en mobil enhed som en smartphone eller tablet, præmierer Google mobilvenlige websider med bedre placeringer i søgninger, der kommer fra en mobiltelefon – ja, Google markerer dem ligefrem som mobilvenlige.

Du kan nemt tjekke om designet er responsivt ved at gøre browservinduet på computeren smallere. Tilpasser din Prestashop visningen af siden, er designet responsivt. Skal du scrolle fra side til side for at se siden, skal du skyndsomt have fat i et andet design til din Prestashop.

Sådan skriver du title og meta description på de forskellige sidetyper

Det er også under Preferences | SEO & URLs, at du kan tilføje de vigtige title og meta descriptions til de forskellige systemgenererede sider i Prestashop som f.eks. forsiden.

Klik på de enkelte sider i listen og angiv en beskrivende title, meta description, samt hvilken bruger- og søgemaskinevenlig webadresse, du vil have, den pågældende side skal have. Du kan også angive meta tags for hver enkelt side, men dels indekserer Google dem ikke og dels giver du dine konkurrenter mulighed for at se, hvilke søgeord du gerne vil indekseres for. Så lad være med at udfylde Meta Tag-feltet.

Title og meta description på produkt-, kategori- og indholdssider

Title og meta description for produkt-, kategori- og indholdssider skal indskrives på de respektive sider i de respektive felter.

Skal du f.eks. angive title og meta description på kategorisider, går du ind under Catalog | Categories og åbner de enkelte kategorisider. Til hver side har du mulighed for at tilknytte en kort beskrivelse, title og meta description, samt meta tags og en brugervenlig webadresse (URL).

Når du skriver title og meta descriptions, er det vigtigt, at du overholder Googles krav til længden af teksterne. Derfor er det altid en god ide at bruge et værktøj, der måler længden af teksterne i pixel, ganske som Google gør det. Prøv f.eks. dette smarte værktøj.

Sørg også for at sidens søgeord står så tidligt i title og i den brugervenlige webadresse som mulig. Derved bliver det nemmere for Google at gætte, hvad det er siden skal ranke for.

Selv om Google ikke anvender meta descriptions i sin vurdering af de enkelte sider på din Prestashops placeringer i søgeresultaterne, er det en god ide at medtage søgeord i meta description alligevel. For Google fremhæver de ord i de enkelte søgeresultater, som folk har søgt på og jo flere gange søgeordet er fremhævet i de enkelte søgeresultater, jo mere tillokkende er de at klikke på for brugerne.

Prestashop SEO-tips til kategorisider

På kategorisiderne er det en rigtig god ide at få skrevet en god beskrivelse til hver enkelt kategori. Det giver Google andet end produkterne i kategorien at indeksere kategorisiden efter. Sørg for at anvende de vigtigste søgeord for kategorien i teksten og omtal og indsæt links til eventuelle underkategorier og link også gerne til relevante indholdssider på webshoppen.

Dermed får du opbygget noget værdifuld intern linkbuilding, der kan være med til at give de pågældende sider, som du linker til, mere vægt i Googles søgealgoritmer og holde folk på siden.

Anvender du et design på din Prestashop, der giver mulighed for at få vist kategoritekst både over og under produktoversigten, er det en rigtig god ide at få skrevet en længere tekst, der kan vises under produktoversigten. Så kan siden også selv få større vægt i søgealgoritmerne. Du kan også få kodet denne mulighed ind i de design, der ikke understøtter det.

Vælger du ikke at gøre det, bør du holde din kategoribeskrivelse på omkring 75 til 100 ord, så mobilbrugerne ikke skal scrolle alt for langt ned på siden, før de kan se produkterne i kategorien.

Overblik over dine ordrer

Når du har opsat dine Onsite aktiviteter, og opdateret dine produkter, er du nu klar til at komme i gang med at handle med dine kunder. Ved at benytte sig af Prestashop er det muligt, at få et godt overblik over alle detaljer ved de ordrer der kommer ind.

Ved at trykke på Ordrer i Hovedmenuen, er det muligt at få listet alle dine ordrer op, med alle dertilhørende detaljer. Det er muligt at se status på hver enkelt ordrer ved at klikke på Status i undermenuen, der giver status på, hvor langt i købsprocessen ordren befinder sig.

Et stort og bredt overblik gør det nemmere for dig, at håndterer de forskellige ordrer korrekt, hvilket styrker brugeroplevelsen for kunden. Det er med Prestashop muligt at få et overblik over betalingsstatus på den enkelte ordrer, så det er muligt for dig, at forsende eller på anden vis bearbejde ordren videre. Ordrefunktionen giver dig samtidig mulighed for at printe fakturaer og leveringssedler til dine forsendelser.

Opsæt forsendelse med Prestashop

Når betalingen har fundet sted på det enkelte køb, er produkterne klar til forsendelse. Ved at trykke på Forsendelse i hovedmenuen, er det muligt at opsætte transportmuligheder, samt prissætning af forsendelse. Prestashop har en række smarte funktioner, når det kommer til forsendelse. De vigtigste hovedpunkter under forsendelse er:

  • Lande
  • Zoner
  • Transportfirmaer
  • Pris og vægt intervaller

Det er muligt at tilføje lande under UndermenuLande, hvortil produkterne skal sendes hen. Det er samtidig her muligt for dig at tilføje zoner indenfor de respektive lande. Dette er dog ofte tilføjet automatisk som standard, allerede ved udvælgelse af landet. Der kan ændres zone manuelt ved at trykke på Blyanten.

Der vil derefter komme en Dropdown menu frem, der hedder Zone, hvor det er muligt at skifte zone eller tilføje en ny.

Under fanen Transportfirmaer er det muligt, at tilføje de transportfirmaer, som det ønskes at benytte. Der er samtidig muligt at redigere i nuværende transportfirmaer, ved at trykke på blyanten.

Unik mulighed for opsætning af pris og vægt ved forsendelse.

Under fanen med Forsendelse er det muligt at opsætte intervaller for både pris og vægten af forsendelsen af de enkelte ordrer. Der forefindes undermenuer for begge funktioner under Forsendelse.
Det er i denne menu muligt, at prissætte Håndteringspriser, som er den ønskede pris du vil have for at behandle ordren. Det er her samtidig muligt, at indstille minimums købsprisen for gratis forsendelse.

Skal du have hjælp til Prestashop SEO?

Det var bare nogle af de vigtigste Prestashop SEO-tips, som du med fordel kan bruge til det grundlæggende SEO-arbejde på din Prestashop. Skal du have fuldt udbytte af de muligheder, som Prestashop tilbyder for søgemaskineoptimering, skal du dog oftest tilkøbe ekstra mobiler, ligesom du skal have en fast plan for dit onpage SEO-arbejde på alle shoppens kategori-, produkt- og indholdssider.

Har du brug for hjælp til at lægge strategien, brug for at få optimeret en Prestashop, der ikke er blevet søgemaskineoptimeret endnu eller brug for ressourcer til at sørge for søgemaskineoptimeringen? Så kontakt os og lad os tage en god snak om, hvordan vi kan få din Prestashop til tops på Google.

Andre gode kilder om emnet:

4.8 10
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden