Hvad er PPC-marketing?

Af Sasa Kovacevic
Kategori: SEM ordbogen

Vil du gerne være mere synlig på nettet på kort tid, er det oplagt, at du overvejer PPC-marketing. Det er en form for annoncer, hvor du betaler hver gang, der er en, der går ind på din side.

Forkortelsen PPC står for Pay Per Click og er en form for marketing, der finder sted via søgemaskiners annoncemuligheder, som for eksempel Google Ads. Det er en måde, hvorpå du købe dig direkte ind i toppen af søgeresultaterne og dermed få mange flere kunder.

Navnet siger på mange måder det hele: Når der er en potentiel kunde, der klikker på din annonce, skal du betale. Men vises annoncen uden nogen klikker på den, betaler du ikke. Du betaler dermed ikke for, hvor mange der ser din annonce. Det hele handler udelukkende om, hvor mange der klikker på den.

Se også: Hvad er Heat Map Tools?

Hvad er forskellen på PPC og CPC?

Måske har du hørt om CPC – Cost Per Click – og er nu i tvivl om, hvad der er forskellen på de to. Pay Per Click er et udtryk for selve måden at drive marketing på. CPC er derimod den specifikke pris, du skal betale for et klik. Det kaldes også for klikprisen på dansk.

Som udgangspunkt er der en høj pris for de populære søgeord. Det kan for eksempel være ”sko”. Hvis du gerne vil have en lavere klikpris, handler det derfor om, at du finder et andet søgeord, hvor der ikke er lige så meget konkurrence. Det kan for eksempel være ”gule børnesko”.

Når du vælger det, kan du få en lavere klikpris. Men der er selvfølgelig heller ikke lige så mange søgninger på det søgeord, som på det dyrere ord ”sko” – og derfor ikke nær så mange, der ser din annonce.

Se også: Hvad er CPC?

Hvornår kan Pay Per Click betale sig for dig?

Når du vil lave en kampagne, hvor du betaler per klik, er det vigtigt, at du sikrer dig, at den kan betale sig for dig. Hvis din klikpris bliver for høj, i forhold til hvad du tjener på et salg, vil det ikke kunne betale sig for dig. Derudover er det højst sandsynligt langt fra alle kunder, der handler hos dig, selvom de klikker på din annonce. Et salg skal derfor kunne betale for flere klik, samtidig med at du selvfølgelig selv skal have et overskud på det.

Der er dog nogle virksomheder, der vælger at acceptere, at de mister penge på denne form for marketing. Det er virksomheder, der gerne vil styrke deres brand. Denne form for annoncering kan være med til at gøre, at nogle bestemte søgeord bliver knyttet til dit brand. Det kan dermed påvirke dit brand positivt fremover.

Når det kommer til pris per klik, er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at der er nogle konkurrenter, som kan finde på at klikke på dine annoncer for at dræne dit annoncebudget. Dermed kan dit annoncebudget komme til at være brugt op i løbet af kort tid.

4.93 15
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden