Mere end 10 års erfaring med digital marketing

Certificeret
Udvalgte referencer

Vil du høre mere?

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Jacob Mohr Eldon Partner
Hvorfor Obsidian?

Pas på! Splogs kan skævvride din linkprofil

Af Sasa Kovacevic Kategori: Marketing Generelt

Splog er en forkortelse for ”spam blogs”, hvor du kun har fokus på at smide links til din egen side i indlæggene for at få linkjuice til din hjemmeside. Det er dog noget, som Google ikke er begejstret for. Hvis du bruger det for meget, kan de derfor slå hårdt ned på det. I stedet bør du skabe en nicheblog, hvor du skriver relevante tekster, og i nogen af dem linker til din hjemmeside.

Ordet splog er en sammentrækning af ordene spam og blog. Det er et ikke særligt flatterende ord for en hjemmeside, der udelukkende er skabt for at skabe links til andre hjemmesider. Den vil derfor byde på korte tekster, der ikke er skrevet til mennesker, men til søgemaskiner. Hver tekst vil have et udgående link,  men der vil ikke være særlig mange, hvis overhovedet nogen links til sploggen. Hvis der er, kommer de typisk fra nogle andre splogs.

Tidligere var det meget normalt at bruge splogs som en vigtig del af sin linkbuilding. I dag har Google dog strammet meget op overfor dem. Du vil derfor ikke få nær så meget linkjuice fra dem, som du gjorde tidligere. Hvis du stadig i høj grad bruger splogs til linkbuilding, vil din linkprofil derfor være vredet skævt, og det kan Google nemt opdage.

Hvad skal du gøre i stedet for at have splogs?

Men hvad skal du så gøre i stedet? For det er jo dumt, hvis du ikke benytter dig af muligheden for, at du selv kan påvirke, hvordan din linkprofil på din hjemmeside er. Der er netop god mulighed for det, ved at du skaber en blog og linker til din egen hjemmeside.

Svaret er da også, at du netop skal skabe en blog. En rigtig blog, der har et overordnet emne og en naturlig linkstruktur. Du skal derfor finde en niche og kun skrive indlæg, der passer til den niche. Derfra kan du så linke til din egen hjemmeside og andres.

Du bør ikke linke til andre hjemmesider i alle indlæg, men netop skrive indlæg kun for, at dine menneskelige læsere har noget at læse. Derfor bør du ikke linke ud af bloggen i mere end hvert andet eller tredje indlæg.

Der er derfor langt mere arbejde i denne form for blog. Men den kommer også til at give dig en langt bedre linkbuilding, da Google ikke vil slå ned på denne form for blogs.

Sådan kan du skabe en god nicheblog til linkbuilding

Når du skal skabe en god nicheblog, er det først og fremmest vigtigt, at du får fat på et godt domæne. Det skal helst være et domæne, der har været i brug før, så der er masser af backlinks til det. Det er med til at give det en høj troværdighed fra start af i søgemaskinernes øjne. Du skal derfor købe et ældre domæne, der ikke længere er i brug.

Derefter skal du i gang med at skabe en masse relevant indhold til det. Det skal være lange tekster, der handler om det samme emne som din hjemmeside eller webshop. Nogle af indlæggene kan godt indeholde links til dine egne sider, men som sagt er det langt fra dem alle, der skal det. Sørg også for at linke naturligt ud til andre sider end dine egne.

 

Sasa Kovacevic

Sasa Kovacevic er Head of SEO og partner hos Obsidian Digital. Til dagligt sidder Sasa med ansvaret for SEO teamet, hvor han laver strategisk og eksekverende arbejde. Sasa har arbejdet med nogle af Danmarks største e-commerce virksomheder som Profil Optik, Deichmann, Jensens Bøfhus, Hungry m.m. Sasas tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Obsidian Digital

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.