Obsidian Digital køber Heymedia

Af Sasa Kovacevic
Kategori: Uncategorized @da

Gennem købet af det Aarhusianske marketingbureau Heymedia, øger Obsidian Digital yderligere sin tilstedeværelse i det jyske og tilføjer 16 medarbejdere til gruppen.

obsidian digital heymedia

Det danske marketingbureau Obsidian Digital – med kapitalfonden Capidea i ryggen – med hovedkontor i København, styrker nu sin fodfæste yderligere i Jylland med opkøbet af det fremadstormende performance bureau Heymedia.

Heymedia holder til i en baggård i Vestergade i Aarhus og er på blot et år gået fra 4 til 17 medarbejdere.  Bureau har valgt at specialisere sig i performance marketing – kanaler som Google, Facebook, Snapchat og e-mail marketing findes i værktøjskassen, når kunderne skal have ROI for deres investeringer.

Et perfekt match

Hos Obsidian Digital er administrerende direktør Emil Ignatzi Reinholdt begejstret for opkøbet.

Vi har længe haft et tæt forhold til Mark Yuen og teamet, der i vores øjne hører til blandt den absolutte top inden for performance marketing i Danmark. Heymedia har opbygget en flot forretning og et team med stærke kompetencer, som vi glæder os meget til at byde velkommen i gruppen.

Emil tilføjer yderligere:

På trods af Obsidian Digital allerede har et kontor i Aarhus, giver opkøbet af Heymedia endnu bedre muligheder for rekruttering af dygtige konsulenter. Dertil at vi også tilføjer flere seniorkompetencer i det jyske, som er et geografisk nærområde vi ønsker at vokse i”.

Ambitiøse planer

For Obsidian Digital er opkøbet af Heymedia det andet på blot få måneder. Den danske private equity fond Capida kom ind i forretningen i maj 2021, og siden har gruppen ikke ligget på den lade side. Bureauet har store ambitioner om at fortsætte den aggressive vækstrejse ved at enable endnu flere bureauer til platformen.

Emil udtaler:

“Opkøbet af Heymedia viser, at vi er i fuld gang med at eksekvere den plan, som er blevet lagt. Vi ønsker at Obsidian Digital er en platform, som kan inkludere nye bureauer. Det handler hele tiden om, hvordan vi kan blive skarpere på vores kerneydelser. Derfor arbejder vi målrettet på at få andre dygtige bureauer til at blive en del af et stærkt konkurrencedygtigt brand, der fortsat kan være med helt fremme, når det kommer til digital performance marketing“.

Læs hele historien hos Bureaubiz

Om Obsidian Digital

  • Obsidian Digital startede i 2016, og har i dag 100+ medarbejdere på tværs af kontorerne i København, Aarhus, Odense og Banja Luka.
  • Obsidian Digital hjælper virksomheder med at vinde kunder via de sociale medier, Google og e-mail markedsføring.
  • Bureauet fik den danske kapitalfond Capidea med ombord i maj 2021 og har sidenhen lavet to opkøb foruden Heymedia.

For yderligere information, kontakt venligst:

Adm. Dir. Emil Ignatzi Reinholdt, Obsidian Digital

Mail: eir@obsidian.dk

Tlf.: 31 10 00 54

 

Om Heymedia

  • Heymedia er et digitalt marketingbureau, der beskæftiger 17 ansatte fra kontoret i Aarhus.
  • Kunderne tæller blandt andet virksomheder som Klarna, Podimo, GoMore og Mybanker.
  • Bureauet hjælper Jan Lehrmans forretninger.

Adm. Dir. Mark Yuen , Heymedia

Mail: mark@heymedia.dk

Tlf.: 61 33 68 00

 

Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden