Obsidian Media Internship Forår 2020

Af Emil Børsting Sørensen
Kategori: Job

Er du interesseret i online marketing, og ønsker du at udvikle dine kompetencer blandt nogen af branchen dygtige folk? Er du skarp på digital formidling eller har du stor interesse for online marketing, analyse, optimering af digitale platforme, User Experience og Search Engine Marketing? Så er det måske dig, vi for at se til samtale her inden jul. 

Obsidian Media er et digitalt mediehus, der driver en portefølje af medier med affiliate marketing som forretningsmodel. Digital marketing og ikke mindst affiliate marketing er i kraftig vækst, og det samme er vi! Derfor har vi mulighed for at tilbyde dig et spændende praktikophold i Obsidian Media.

Som Intern ’20 bliver du en del af et stærkt team i Aarhus og kommer ind under “Obsidian paraplyen”, hvor moderselskabet Obsidian Digital arbejder med online marketing på bureausiden i hovedstaden og satelitkontor i Aarhus. Med et internship hos os får du mulighed for at bane vejen for din fremtidige karriere, prøve dine digitale evner af i praksis.

Det kan vi tilbyde dig

  • Oplæring og hands on erfaring i at arbejde med Content Marketing og SEO. Eksempelvis vil du lære at mestre disciplinen affiliate marketing, som er en disciplin, hvorigennem du rent faktisk kan lære at forstå de mest essentielle områder af online marketing og digital forretningsforståelse.
  • Uddannelse og erfaring med diverse tools og teknikker, som bruges i forbindelse med digital marketing, herunder søgeordsanalyse, linkbuilding, WordPress, Google Analytics, Google Search Console, Ahrefs, linkbuilding, Facebook/Instagram Business Manager, e-mail-marketing  etc.
    • Ansvar for egne opgaver og arbejdsområder, og ikke mindst muligheden for at se og måle resultaterne af det arbejde, du laver. Du vil rent praktisk kunne udføre en idé og se et målbart output af det i måneden efter.
    • Du bliver vores første praktikant, så vi vil gøre alt for, at du får en fremragende oplevelse – både personligt og fagligt – så du forhåbentligt bliver klædt på til at tage din karrieres næste skridt – hos os eller et andet sted i det digitale space.
    • Et social og hyggelig arbejdsplads. Vi kombinerer et professionel kultur med sociale arrangement er og hygge på kontoret, hvor der er lavt til loftet og en enorm løs og venlig omgangstone.

    Det kan du tilbyde os

    Det er lysten der driver værket. Derfor er det mindre vigtig for os, hvilket studie eller niveau du er uddannet på. Vores eneste, men dog vigtigste, forventning til en praktikant er, at du har lyst og mod på at kaste dig ud i nye udfordringer og lære en masse undervejs. Hvis du har mod på at lave det benarbejde der skal til, for at udvikle dig og levere det bedste output for vores aktiver, er der intet loft på læringskurven.

    Vores hverdag udspiller sig i hjertet af Aarhus overfor Salling med udkig til Strøget, hvor vi har masser af plads til både faglig, professionel og social udvikling. Har du lyst og mulighed for et intensivt og lærerigt internship i minimum 3 måneder, hos Danmarks dygtigste digitale koncern – så skal du søge ind som Intern ‘2020 i dag!

    Praktikperioden er i foråret 2020.

    Send din ansøgning, CV og seneste karakterer til ebs@obsidian.dk og mærk mailen “Praktik Media 2020”

    Læs mere om Obsidian Media her

    Emil er 30 år gammel, cand.merc.it udannet, bor i Aarhus, og har arbejdet med online marketing de sidste 7 år. Med en erfaring fra konsulentbranchen, fortrinsvist strategisk rådgivning i det digitale felt, har han en god sans for den digitale virkelighed, som mange virksomheder står over for. Kombineret med stor erfaring med affiliate marketing på bureausiden, kundesiden og som selvstændig, er der et godt match i affiliate-orienteret medievirksomhed som Obsidian Media.

    Emil Børsting Sørensen