Konverteringsoptimering gør det nemmere at få de besøgende til at gøre det, du ønsker

Af Sasa Kovacevic
Kategori: Marketing Generelt

Hvis du gerne vil have, at dine kunder foretager flere handlinger på din hjemmeside, er det vigtigt, at du sørger for at konverteringsoptimere den. Det gælder både i forhold til mikrokonverteringer som at tilmelde sig et nyhedsbrev, og makrokonverteringer der fører til et direkte salg.

Har du mange besøgende på din hjemmeside, uden at de rigtig foretager sig noget på siden, er det tid til, at du skal i gang med konverteringsoptimering. Det gør det nemmere for dine besøgende at foretage sig det på de enkelte sider, som du gerne vil have dem til.

Det behøver ikke kun at være køb, men kan også være i forhold til, at de tilmelder sig dit nyhedsbrev, ser en video, downloader en fil eller noget lignende. Det fører ikke til salg i øjeblikket, men kan gøre det senere hen.

De to former for konvertering kaldes mikro- og makrokonverteringer. Mikrokonverteringer er dem, der ikke fører til salg nu og her, men kan gøre det senere hen, mens makrokonverteringer er dem, der fører til et direkte salg. Det kan være at tilføje varer til din indkøbskurv, bestille en tid hos dig, udfylde en kontaktformular og lignende.

E-mærket

En af de lavest hængende frugter i Danmark, når det kommer til CRO er E-mærket.

Hvorfor?

Alle de danske webshops som bruger E-mærket skal leve op til en række strenge krav, som sikrer beskyttelse og gode forhold til danske kunder.

Hav fokus på både mikro og makro i forhold til konverteringsoptimering

Når du har en webshop eller en hjemmeside, som du prøver at generere salg igennem, vil du sikkert have mest lyst til at fokusere på makrokonverteringerne. Det er helt naturligt, da det er dem, der giver dig penge nu og her.

Det er dog kun 1-3 % af dem, der besøger din hjemmeside, som rent faktisk vil udføre en makrokonvertering. Derfor er det vigtigt, at du også fokuserer på mikrokonverteringer, da de er med til at fastholde dine mulige kunder, og kan gøre, at de vælger at købe noget hos dig en anden gang.

Sådan kan du øge antallet af konverteringer på din hjemmeside

Der er mange forskellige måder for dig at få flere konverteringer på din hjemmeside. Først og fremmest handler det om layoutet på hjemmesiden. Her kan du få virkelig meget hjælp, hvis du bruger et heatmap. Det giver dig mulighed for at se, hvor på siden dine kunder kigger. Hvis de slet ikke får øje på knapperne, der fører til konverteringen, er det jo ganske oplagt, at prøve at ændre dem.

Det er meget nemt for dig at ændre på knapperne og se, om det øger konverteringen. Det kan for eksempel være ved, at du ændrer farven og teksten på knappen, så det bliver mere tydeligt, hvad der sker, når kunden trykker på knappen.

Når det kommer til konvertering, er der dog aldrig nogen endelig løsning. Derfor handler det om, at du bliver ved med at prøve dig frem, så din hjemmeside hele tiden bliver bedre og bedre optimeret i forhold til, at få kunderne vil foretage de handlinger på siderne, som gerne vil have dem til.

4.48 31
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden