Kom i gang med SEO og SEM på Bing

Af Christian Bertelsen Kategori: SEM ordbogen, SEO, SEO ordborg

Selvom Bing ikke sidder på en særlig stor del af søgemarkedet hverken herhjemme eller i udlandet, kan det godt betale sig for dig at søgemaskineoptimere i forhold til Bing og at annoncere der. Du vil nemlig have meget mindre konkurrence, hvilket gør dine annoncer billigere, og gør det nemmere for dig at ligge i toppen af en søgning.

De fleste har først og fremmest fokus på Google, når de arbejder med søgemaskineoptimering og online annoncering. Det giver da også god mening, da Google står for en stor del af markedet både herhjemme og i udlandet. Der er dog en mindre procentdel, der bruger for eksempel søgemaskinen Bing. I Danmark er det cirka 10 %, mens det er lidt flere i udlandet.

Fordelen ved, at de fleste andre har fokus på Google, er, at det bliver lettere for dig at komme til tops i en søgning på Bing ved brug af søgemaskineoptimering. Samtidig er det billigere for dig at bruge platformen til at annoncere på. Det giver derfor god mening, at du også tænker Bing ind i din SEO- og annonceringsstrategi.

Forskel på SEO i Bing og Google

Når det kommer til søgemaskineoptimering, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der er en række forskelle på Bing og Google. Bing er meget åbne om, hvad de vægter højt, så du kan få din hjemmeside højt op i en søgning. Du kan derfor læse det hele i deres Webmaster Guidelines. Her har Google det med at være noget mere hemmelighedsfulde.

En af de vigtigste forskelle er, at Bing vægter eksakte søgeord højt. Du bør derfor bruge dem både i dine titles, meta beskrivelser, overskrifter og til ankertekster. Bing mener, at folk søger på det, som de gerne vil finde. Derfor synes de stadig, at det er relevant at bruge søgeordene.

En anden vigtig forskel er, at Bing ikke lægger vægt på linkbuilding, som Google gør. Hvor det i Google er meget vigtigt, at der er andre, der linker til din hjemmeside, for at du kan få en høj placering i søgningerne, er det i Bing ikke relevant. For dem er det vigtigere, at dit indhold bliver delt meget på de sociale medier.

En tredje forskel, som det er vigtigt, at du bider mærke i, er, at Bing lægger vægt på, at du har et domæne, som du har brugt i lang tid. Hvis du vil finde en balance mellem søgemaskineoptimering i Bing og Google, kan det derfor være en god ide for dig, at du vægter det at bruge eksakte søgeord i dine ældste indlæg højt for at få en god placering i Bing.

Annoncering i Bing er nemt og hurtigt

Hvis du vil annoncere i Bing, foregår det stort set på samme måde som med Google Ads. Du har faktisk mulighed for at importere dine indstillinger fra Google Ads til din Bing Ads konto. Det gør det enormt hurtigt for dig at sætte det op.

Som med søgemaskineoptimeringen er der dog nogle forskelle mellem de to. Den væsentligste er, at du ikke har mulighed for at lægge et samlet budget for dine kampagner. I stedet skal du lægge et budget for hver annoncegruppe.

En anden forskel er, at du ikke kan bruge funktionen ”close variant” i forhold til søgeord, som du kan På Google Ads. Derfor er det bedst, at du bruger ”broad match” søgeord.

Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen

Senior Konsulent

30 13 35 00cbe@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os

Website (required)