Jobopslag: Associeret Konsulent – Social Media

Af Halfdan Timm
Kategori: Job
  • København / Aarhus / Odense
  • Obsidian Digital A/S
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Går du med en drøm om hver dag at arbejde sammen med nogle af de skarpeste kolleger indenfor digital marketing og samtidig gøre det for nogle af Danmarks største kunder?

Så er det nu du skal læse videre. Det er nemlig hverdagen, hvis du lander jobbet som Associeret Konsulent i vores Social Media team.

Som Associeret Konsulent i Social Media vil du komme til at arbejde med kunder i alle størrelser, lige fra de små startups, og til de helt store virksomheder i både Danmark og internationalt. Du vil få ansvaret for at forme og eksekvere strategier, på egen hånd, med et erfarent team i ryggen.

Du vil arbejde med annoncering inden for sociale medier lige fra Facebook, Instagram og LinkedIn til Pinterest, TikTok og Snapchat. Din opgave vil være strategisk udvikling af kunderne, styre processen og levering af resultater. Du vil fra starten opleve at en stor del af jobbet indebærer møder med potentielle nye kunder og eksisterende for at afklare vækstpotentiale og være opdateret på kampagnemålsætninger.

Hvad forventes der af dig?

Nu virker det hele måske lidt omvendt, men vi vil hellere starte med at fortælle, hvad vi ikke forventer af dig. Vi forventer nemlig ikke at du har flere års erfaring med annoncering på sociale medier. Vi har en lidt anden type forventning, vi forventer nemlig passion.

Det bedste er, når vi ansætter en ny, som kommer ind og brænder for at arbejde med digital marketing, derfor forventer vi at:

  • Du har en naturlig interesse for digital marketing – meget gerne med fokus på sociale medier
  • Har lyst til at arbejde benhårdt for at blive en af de bedste på dit område
  • Er lærenem og kun ser en vej – fremad

Hvad får du hos Obsidian?

Du vil fra dag et blive en del af et team af ultra passionerede digitale marketeers.

Dine primære kolleger og vil være i team social media, men du vil også få kolleger i alle de andre afdelinger, som elsker at dele ud af deres viden.

Teamet du vil indgå i, tager sig af alle dele af social media og de er super skarpe til det, så du skal stå tidligt op for at følge med. Heldigvis er de også gode til at lære fra sig og sørge for at du bliver en social del af teamet også.

Én ting er det faglige, som er helt i topklasse hos os, noget andet er det sociale. Hos Obsidian har vi en kultur med en masse sociale tilbud. Vi har løbeklub, årlig getaway, fredagsbar og en dedikeret social-unit. Der er altid plads til et socialt arrangement eller en hyggelig aften på kontoret med en drink eller to.

Det er så nu vi lader det være op til dig!

Hvis du har læst hertil, er vi sikre på at du er klar til at søge drømmejobbet hos os.

Det gør du ved at sende dit CV + 5-10 linjer om dig selv til careers@obsidian.dk med dit navn og stillingen i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til Obsidian eller det at være Associeret Konsulent hos os, så er du velkommen til at kontakte People & Culture Manager, Jeff Frederiksen på careers@obsidian.dk.

Om Obsidian Digital

Obsidian Digital blev startet i 2016 med visionen om at skabe Nodens bedste performance bureau. Vi vil vove at påstå, at vores hurtige og langvarige vækst afspejler vores kunders succes. Med baggrund i 10 års erfaring fra kundesiden, har vi valgt at specialisere os i performance marketing og skabe et bureau, som vi selv ville have valgt. Vi tror på, at hårdt arbejde kombineret med teknologi, data og analyse skaber fremtidens vindere.

 

Halfdan Timm er partner og Head of Social hos Obsidian Digital. Han er specialiseret i Facebook-annoncering, og har som den eneste i Danmark skrevet en bog om emnet. Udover arbejdet i Obsidian Digital er Halfdan fast underviser hos bl.a. Personalejuridisk Institut og IBC.

Halfdan Timm

Partner

+45 60 73 60 60hti@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden