Mere end 8 års erfaring med digital marketing

Certificeret
Udvalgte referencer

Vil du høre mere?

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Jacob Mohr Eldon Partner
Hvorfor Obsidian?

Google AdWords Priser » Hvad Koster AdWords?

Af Anders Qwist Kategori: AdWords

Når du går i gang med at bruge Adwords i din online markedsføring, er dit første spørgsmål sikkert, hvor meget Adwords kommer til at koste jer. Det er dog ikke helt til at sige på forhånd. For prisen på AdWords afhænger ikke kun af, hvor meget de enkelte annoncører byder på annonceplaceringerne i søgeresultatet. Også relevansen af annoncen og den landingsside, den fører de besøgende ind på, har stor betydning for budprisen. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor det ikke er helt lige til at give en eksakt pris på dine AdWords-udgifter – og få en genvej til store besparelser på jeres AdWords-konto!

Du ved sikkert godt, at Google afgør, hvilke AdWords-annoncer der vises i søgeresultaterne, ved hjælp af en auktion som afholdes hver gang, der søges på noget i Google. Men når Google skal afgøre, hvilke fire annoncer der skal placeres i toppen af hver enkelt søgning, handler det ikke kun om, hvem der byder højest! For Googles vigtigste produkt er stadig deres søgemaskine og den går de op i, altid leverer links til de mest relevante sider.

Det gælder også for de kommercielle søgeresultater. Her er det dels ønsket om kun at vise relevante annoncer og dels behovet for at beskytte folk mod at klikke på annoncer, der fører dem til diverse dubiøse landingssider under dække af, at være noget helt andet, Google har fokus på. Fejler Google på en af disse parametre, giver de deres brugere en dårlig oplevelse med deres søgemaskine – og det vil Google for alt i verden undgå.

Quality Score gør det muligt at vinde budrunderne med lavere bud

Derfor har Google indført en parameter i deres AdWords-algoritme, de kalder for Quality Score. Det er et faktortal, der angiver Googles vurdering af relevansen af annonceteksten og indholdet på den landingsside, som annoncen peger ind på, holdt op mod søgehensigten for det søgeord eller den søgefrase, AdWords-annoncen er skrevet til. Samtidig indgår de historiske data for søgeordets klikfrekvens (CTR) også i beregningen.

Jo mere relevant din AdWords-annonces tekst og landingsside er i forhold til søgehensigten, jo højere Quality Score får den. Quality Score’n indgår i den endelige beregning af AdRank, der bestemmer din AdWords-annonces placering i budrunden.

AdRank beregnes som budprisen gange Quality Score. Så har din AdWords-annonce en høj Quality Score, kan den nemt udmanøvrere en konkurrent, der har budt meget mere end dig på det pågældende AdWord.

Lad os tage et eksempel:

Den tilhørende landingsside til din AdWords-annonce giver det præcise svar på den søgefrase, der trigger AdWords-annoncen. Siden har meget godt indhold, måske en video eller en infografik og giver i det hele taget en god oplevelse. Samtidig passer annonceteksten i AdWords-annoncen til søgehensigten og Google har nogle gode historiske data for CTR for det pågældende AdWord.

Det giver din AdWords-annonce en Quality Score på f.eks. 9.

Din konkurrent derimod har nok en god annoncetekst, men indholdet på siden er meget tyndt. Derfor giver Google kun vedkommende en Quality Score på 3.

Når det kommer til buddene, har du valgt kun at give et maksimumbud på 5, mens din konkurrent gå all in med et maksimumbud på 15 kroner. Altså 3 gange højere end dit bud!

Men i auktionsrunden for det pågældende søgeord, ender budrunden således:

Din AdRank: 9 X 6 kr. = 54

Konkurrentens: 3 x 15 kr. = 45

Altså vinder du budrunden og snupper førstepladsen fra din mere kapitalstærke konkurrent!

Quality Score giver dig også en billigere budpris

Når det kommer til, hvad du reelt set skal betale, hvis en bruger klikker på dit søgeresultat, kommer din Quality Score dig igen til gavn. Her gælder det nemlig, at du kun skal betale nok, til at du slår Ad Rank’en på den annoncør, der ligger under dig i budrækkefølgen.

Altså skal du kun slå konkurrentens AdRank på 45. Det vil sige, at prisen bliver 45/9, hvilket er lig med en kostpris på et klik på annoncen på kun 5 kroner. Altså 10 kroner under den pris, jeres konkurrent havde budt og 4 kroner under jeres egen maksimumbud.

Godt indhold betaler sig altid

Derfor kan det være svært at forudsige noget som helst om, hvor mange penge I kommer til at betale for jeres Adwords. Faktorer som relevans og kvaliteten af indholdet på jeres landingsside sammenholdt med jeres konkurrenters tilsvarende sider, kan give jer massive besparelser.

Derfor anbefaler vi altid vores kunder, at vi dels optimerer disse forhold og dels kører med en ”prøveperiode” på f.eks. en måned, for at få et indtryk af, hvilket budget det vil være realistisk at regne med fremadrettet. Det er den bedste måde, at få et retvisende indtryk af, hvad jeres AdWords-forbrug kommer til at koste jer.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på amq@obsidian.dk eller 26 39 54 94.

 

Anders Qwist

Anders Qwist er PPC Specialist hos Obsidian Digital. Han sidder til dagligt med kunder på alle størrelser, fra den lokale blomsterforretning til de internationale virksomheder. Anders dygtiggøre sig konstant indenfor PPC verdenen, hvor han er den første til at lære og udnytte Google Adwords nye trends og funktioner. Hans indgangsvinkel til håndtering af arbejdsopgaver, er at han altid sætter sig ind i modtagers sted. Han rammer herved kundernes præferencer og behov i udarbejdelse af kampanger. Han kan således udføre en effektiv digital annoncerings strategi.

Obsidian Digital

Skriv en kommentar