Hvad er Google smart shopping?

Af Patrick
Kategori: Google ads

Som virksomhed på nettet i dag er det vigtigt at være synlig for dine kunder og brugere. Hvis du ikke dukker op på Google, er det umuligt for dine brugere at finde dig, hvis de ikke kender dig og dine produkter i forvejen. Der findes mange måder at synliggøre dig selv på eksempelvis Google – herunder findes blandt andet Google Ads, hvor du som annoncør kan betale pr. klik (PPC). Men der findes også andre metoder, der kommer i forlængelse af Google Ads, og som på en anden måde kan få din virksomhed frem i lyset. Det kunne blandt andet være Google smart shopping, der kommer som en forlængelse af Google shopping.

Google shopping Ads

For at vi kan komme ind på, hvad Google smart shopping er, er vi nødt til at få klargjort, hvad Google shopping er. Google shopping Ads er et slags produktkatalog, som giver dine potentielle kunder et rigtig godt overblik over, hvad et bestemt produkt hos dig koster. Google shopping bruges primært af webshops, der beskæftiger sig med detailhandel. Google shopping består af annoncens data som for eksempel navnet på produktet, billede, pris og lignende. Det er forskelligt, hvor og hvor mange Google shopping annoncer der bliver vist, men det er ofte omkring ni styk ude i den højre side. De kommer altså op et andet sted end den almindelige søgning på Google. De er derfor også meget iøjnefaldende og nemme at lægge mærke til som bruger.

 

Google shopping Ads kører uafhængigt af de almindelige annoncer, vi ser på Google. På den måde kan du som annoncør både blive vist på Google shopping annoncerne, de almindelige search annoncer og de organiske søgeresultater. Forskellen på de almindelige annoncer og shopping annoncerne er, at den søgende i toppen af Google kan se et billede af dit produkt og prisen på dit produkt. Så slipper du for manuelt at opdatere dine annoncer med priser. På den måde sikrer Google også, at de viser relevant indhold til dem, der søger.

Hvordan fungerer det nye Google smart shopping så?

Okay, nu da vi ved, hvad Google shopping Ads er, kan vi komme længere ind på, hvad Google smart shopping er. Google har nemlig lanceret det nye smart shopping, som er mere intelligente Google shopping kampagner. Her kan du få hjælp til at ramme dit ROAS mål (effekten af din markedsføring online). Google smart shopping er en kampagnetype, som bruger den klassiske Google shopping, som blev beskrevet ovenfor, og det, der kaldes Dynamisk Remarketing. Dynamisk Remarketing er, når dine annoncer ændrer sig, alt efter hvilke produkter brugeren oplevede på din side. Derfor kan Google smart shopping vises på tværs af søgninger, Gmail og YouTube. Smart shopping består af produktannoncer og bannerannoncer.

 

Med Google smart shopping er alt styret af Google. Som annoncør skal man blot indtaste et budget og et mål for din kampagne, og så klarer Google resten. Smart shopping er den kampagnetype, hvor man som annoncør giver mest kontrol til Google, hvilket der både kan være fordele og ulemper ved. Fordelene vejer dog op, og en af dem er blandt andet, at Google blander alle platforme, målgrupper og netværk sammen for at øge sandsynligheden for, at din annonce rammer dit mål.

 

Google smart shopping maskinlæring finder selv ud af, hvilke kombinationer af billeder og tekst der virker bedst – på alle de platforme, hvor smart shopping kan forekomme. Du behøver derfor ikke selv lave særligt meget. Google klarer det for dig.

Hvordan kommer du i gang?

Der er flere krav, man skal opfylde, før man kan komme i gang med at bruge Google smart shopping. Man skal tilføje et globalt tag til sin hjemmeside, så Google ved, hvilke produkter en bruger har kigget på. Dette bruges til den dynamiske remarketing, som blev nævnt før, hvor Google viser tidligere brugere de produkter, de har kigget på hos dig, når de besøger andre hjemmesider. Et andet krav er desuden, at du skal have mindst 100 brugere og et produkt feed. Det er ting, du alligevel skulle have, hvis du skal lave en anden form for shopping-kampagne. Du skal altså helst have været i gang med shopping, inden du begynder på smart shopping.

 

For at gøre resultaterne så gode som muligt anbefaler Google, at du som annoncør målretter dine produkter meget tydeligt. På den måde kan de mest relevante produkter blive vist i annoncer til de mest potentielle kunder. Du skal desuden huske at pause eller stoppe tidligere annoncer gennem Google shopping, da de ikke kan være i gang på samme tid. En anden ting, du skal huske, er, at det tager noget tid (ca. 15 dage), før maskinlæringen fungerer optimalt. Du skal derfor have lidt tålmodighed, inden det virker.

Hvilke fordele har Google smart shopping?

Der er mange fordele ved at bruge smart shopping. Du kan bruge kampagnerne til at gøre kampagnestyringen mere enkel og samtidig gøre konverteringsværdien højere. Google selv siger, at konverteringsværdien stiger op til 20% mere ved at bruge smart shopping – og det er, selvom man bruger de samme penge. Smart shopping bruger automatisk budgivning og annonceplacering til at promovere dine produkter og din virksomhed på alle netværk. Med annoncer fra smart shopping bliver dine produkter som sagt vist på alle Google-tjenester og kan derfor nå brugere overalt. Det betyder også, at brugeren kan nås hver gang, de leder efter indhold. Du kommer altså langt og bredt ud og når mange flere, end du ville normalt. På den måde hjælper Google smart shopping også dine kunder med at finde dine produkter.

En af de vigtigste fordele ved Google smart shopping er, at du som annoncør ikke selv skal bruge så meget tid på at administrere annoncen, fordi Google klarer de fleste indstillinger for dig. Det betyder, at du i stedet kan bruge tiden på at optimere dine feeds. Smart shopping er derfor helt ideelt til dig med en mindre virksomhed, der har et mindre budget at bruge for og mindre tid til at administrere dem.

 

En sidste vigtig fordel ved smart shopping er, at du kan følge med i, hvilke af dine produkter der sælger, og hvad der virker, når det gælder annonceringen. Du får også en indsigt, der kan hjælpe dig med at styrke dine tilbud, når det gælder konkurrencen på Google. Så det er bare med at komme i gang med at bruge smart shopping som din nye annonce platform på Google.

Patrick Langtoft er ansat som konsulent med speciale i PPC-annoncering i Obsidian Digital. Til dagligt arbejder Patrick med at skalere kundernes forretning gennem Google Ads og YouTube annoncering, i tæt dialog med kunderne.

Patrick

Senior Konsulent

+45 93 97 27 00pla@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden