Hvad er Google smart bidding?

Af Patrick
Kategori: Google ads

I en tid, hvor alle konstant er online, er det vigtigt, at du som virksomhed også er synlig online, så dine potentielle kunder lægger mærke til dig. Det er samtidig relevant, at du skiller dig ud fra mængden af andre virksomheder og produkter på Google. Der findes mange gode markedsføringsværktøjer, som netop kan være med til at øge din synlighed online – herunder blandt andet Google Ads og Google Smart Bidding. Derfor vil vi i det følgende uddybe, hvad Google smart bidding er, og hvilke fordele der er ved at bruge det.

Hvad er Google Ads?

For at kunne forstå, hvad Google smart bidding er, skal vi først komme omkring Google Ads, fordi de to hænger uløseligt sammen. Google Ads er de betalte annoncer, der kommer op først og sidst på siden, når du søger på et emne, produkt eller service på Google. Det er altså de annoncer, du som bruger lægger mærke til som det allerførste. Det er en placering, der er super relevant for en virksomhed, der gerne vil gøre sig selv mere synlig overfor potentielle nye kunder. Derfor er der mange fordele ved at betale sig fra det gennem annoncer.

Så tænker du nok, at dette også kan opnås ved SEO, men det er ikke helt tilfældet. For Google Ads bliver placeret anderledes end det, du laver med SEO. Måden, hvorpå placeringen laves, er også forskellig. Ved Google Ads betaler du pr. klik, hvorimod det med SEO er Google, der bestemmer placeringen. Google Ads kan altså nemt blive dyrt, hvis du ikke har en strategi. Det er også her, Google smart bidding kommer ind i billedet.

Så har vi fået klargjort, hvad Google Ads er, og vi kan gå videre til at forstå, hvad Google smart bidding er. Smart bidding bruges til at opstille automatiske bud på den plads, som dine Google Ads ligger på. Buddet gives kun, når dine annoncer er kvalificerede til at blive vist. På den måde kan du bruge smart bidding ud fra dit budget og dine konverteringer i Google Ads.

Hvem kan bruge Google smart bidding?
Smart bidding kan både bruges af små og store virksomheder, der ønsker at blive mere synlige online. Annoncører, der bruger smart bidding, skal overholde de relevante juridiske krav og Googles annoncepolitikker. Men udover det er Google smart bidding noget, som kan bruges af alle, der er interesserede i at blive mere synlige på Google. Det er dog vigtigt, at du finder ud af, om det giver mening i konteksten at bruge smart bidding. Det er især i forhold til, om det kan betale sig økonomisk, når hvert et klik skal betales – og du ovenikøbet ikke nødvendigvis får et køb ved hvert klik. Så du skal afgøre, om smart bidding er passende for lige netop din virksomhed. Der er dog også mange fordele ved at bruge det, hvilket bliver uddybet nedenfor.

Hvordan virker Google smart bidding egentlig?

Det kan være svært at forstå præcist, hvad Google smart bidding er, og hvordan det virker. Så lad os forsøge at skære det ud i pap og gøre det mere forståeligt. Først og fremmest bruges Google smart bidding til at sætte og justere dine bud automatisk. Så behøver du ikke selv at sætte og justere bud på dine Google Ads. På den måde skal du bruge mindre tid selv, og du får bedre resultater i sidste ende, fordi maskinlæringen klarer kalkuleringen for dig.  

Hver gang der bliver klikket på din tekstannonce, betales der et beløb, hvilket også er det, der kaldes Pay Per Click (PPR). Beløbets størrelse afhænger af, hvor mange andre der ønsker at få deres tekstannonce vist på samme søgeord/emne, hvor godt din annonce skrevet, og hvor godt din hjemmeside passer med annoncens tekst. Det er altså også vigtigt at have styr på selve annoncen og din hjemmeside.

Men for at få det meste ud af de penge, som du lægger i dine Google Ads, skal du have en strategi for dine annoncer. Og det er denne strategi, som kan ske gennem budgivningen og smart bidding. Ved hjælp af maskinlæringsalgoritmer kan Google smart bidding skabe meget præcise forudsigelser for, hvordan forskellige beløb på bud kan påvirke konverteringer. Den kan altså være med til at beregne et meget større område og mange flere parametre, end du ville kunne gøre selv.

Maskinlæringen fungerer sådan, at smart bidding bliver klogere, fordi algoritmerne kan optimeres ud fra den store mængde af tilgængeligt data. På den måde kan smart bidding være med til at vide, hvordan konverteringerne kan påvirkes af andres budbeløb. På den måde kan Google finde det billigste bud, hvor du stadig ligger i toppen på Google. Den justerer altså selv, så du for eksempel kan betale seks kr. i stedet for 10 kr., som du ellers ville gøre pr. klik, fordi den justerer det i forhold til de andre bud.

Google smart bidding har altså flere funktioner:

  • Den kan analysere mange forskellige signaler og kontekster for at finde det bedste bud til din Google Ads.
  • Den kan kontrollere buddet baseret på den model, du vælger at bruge, hvilket betyder, at du ikke manuelt behøver at justere på buddet.
  • Den kan komme med rapporter og updates, der er fuldstændig fokuseret til lige netop dine Google Ads. På den måde kan du altid følge med i, hvad der sker med din smart bidding.

Hvilke fordele er der ved Google smart bidding?

De vigtigste fordele ved at bruge smart bidding til dine Google Ads er, at du kan spare tid og samtidig forbedre effektiviteten og resultaterne. Som allerede nævnt skal du ikke selv manuelt bruge tid på at justere dine bud. Derfor får du mere tid, som du kan bruge på at gøre selve annonceringen god. Samtidig er Googles algoritmer meget kloge og trækker på mange forskellige signaler, så den kan afgive det bedste bud. Der er derfor en større effektivitet og dermed også bedre resultater. Der er en del muligheder for justering med smart bidding. Den kan nemlig også justeres ud fra forskellige faktorer som enhed og sted, hvilket er ret unikt. Du skal altså bruge mindre tid og færre penge på, at dine Google Ads bliver gode.

Patrick Langtoft er ansat som konsulent med speciale i PPC-annoncering i Obsidian Digital. Til dagligt arbejder Patrick med at skalere kundernes forretning gennem Google Ads og YouTube annoncering, i tæt dialog med kunderne.

Patrick

Co-Head of PPC

+45 31 16 20 70pla@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden