Hvad er en Pinterest marketing strategy?

Af Halfdan Timm
Kategori: Marketing Generelt

For at virksomheder opnår det maksimale udbytte af Pinterest, gælder det om at lægge en Pinterest marketing strategy, der virker. Pinterest blev oprettet i 2012, og allerede året efter havde den sociale medieplatform taget fart. Faktisk er Pinterest den hurtigst voksende sociale medie-platform, hvilket i den grad må siges at være en lovende pris.

Det eksploderende antal af brugere på Pinterest betyder, at virksomheder har gode muligheder på platformen. Helt konkret er essensen af Pinterest, at brugere deler billeder og videoer med andre. Disse sættes op med pins på et board – og dette svarer til knappenåle på et board.

Pinterest-brugere kan oprette et væld af boards, som typisk kategoriseres efter emner og interesser. Der er ingen grænser for, hvad emnerne kan indeholde. Du finder derfor boards på Pinterest, som omhandler alt fra rejser og opskrifter til fest og kreative gør-det-selv-projekter.

Se også: Hvad er Facebook Annoncering?

Det gælder om at få såkaldte repins

En væsentlig del af en virksomheds Pinterest marketing strategy er at få så mange repins som muligt. Et repin er en betegnelse for, at et pin bliver delt på et board på ny. Når en bruger repinner et opslag, vil alle brugerens følgere eller interessenter kunne se pinnet, og dette skaber altså stor rækkevidde.

Pins bliver repinnet på tværs af brugere og på tværs af lande. Dette giver et yderst stort markedsføringspotentiale for brands og produkter. Men det kræver tid af virksomheden at bruge Pinterest, og derfor er det vigtigt for virksomheden at lægge en effektiv Pinterest marketing strategy.

Det gælder om at være interessant at følge. Dette bliver profiler bl.a. ved at:

  • Tilføje seriøst og kvalitetsbevidst indhold
  • Lave inspirerende og personligt indhold
  • Holde indholdet af diverse pins så let som muligt
  • Skrive korte og letlæselige tekster
  • Uploade visuelt flotte billeder og inspirerende videoer
  • Linke til virksomhedens hjemmeside på hvert pin

Netop det at linke til virksomhedens hjemmeside på kryds og tværs af de forskellige oprettede pins er altafgørende for, at virksomhedens Pinterest marketing strategy er succesfuld.

Links til hjemmesider booster trafik

Det essentielle ved Pinterest er, at det sociale medie er særdeles effektiv til at booste trafik på både hjemmesider og Pinterest. Finder brugerne et pin på Pinterest, som de finder interessant, kan de blot klikke på pinnet. Herefter bliver de henvist direkte til det tilknyttede link, hvilket altså er ekstremt trafikgenererende.

Dertil gælder det om at prioritere højkvalitetsindhold. På Pinterest er de visuelle billeder og videoer det allervigtigste, og derfor er det ikke nok blot at have gode tekster. Det er det visuelle, der er altafgørende, og dette bør skræddersys til målgruppens behov og interesser.

For at finde de mest relevante emner gælder det for virksomheden om at se tingene fra målgruppens perspektiv. Hvilke former for idéer søger målgruppen? Hvorfor bruger målgruppen Pinterest? Hvordan hjælper du dem i at træffe den bedste beslutning?

Virksomheden kan med fordel gøre brug af Pinterests brugbare værktøj Pinterest Analytics. Dette værktøj giver dig rig mulighed for at lære din målgruppe bedre at kende. Du kan bl.a. se, hvilke pins og boards der hitter mest.

Se også: Hvad er Instagram Annoncering?

Vær konsekvent i virksomhedens Pinterest marketing strategy

Som en del af virksomhedens Pinterest marketing strategy gælder det om at være konsekvent. Det nytter ikke noget blot at uploade en masse pins på én gang. I stedet når virksomheden en bredere målgruppe, hvis tilføjelse af nye pins sker over tid. Heldigvis har Pinterest gjort dette let for virksomheder, og du kan derfor planlægge pins i op til to uger i forvejen med planlægningsværktøjet.

Derudover gælder det om at være på forkant med diverse tendenser, der er sæsonpræget. Pinterest er nemlig den oplagte platform for brugerne til at planlægge sæsonmæssige begivenheder og højtider – og dette er også noget, som brugerne i høj grad anvender Pinterest til. Sørg derfor for at time sæsonmæssige tendenser. Gør gerne sæsonmæssigt indhold klar 30-45 dage i forvejen. Det ses nemlig, at brugernes aktivitet stiger, så snart højtiden eller dagen nærmer sig.

En del af virksomhedens Pinterest marketing strategy bør dertil indeholde det at:

  • Pinne andres inspirerende artikler
  • Pinne et foto dagligt, som er visuelt flot
  • Variere indholdet mellem egne produktfotos samt andres relevante opslag
  • Følge store profiler
  • Følge virksomhedsprofilens følgere tilbage
  • Repinne relevante billeder
  • Kommentere andres pins

I alt ovenstående arbejde er det selvfølgelig vigtigt, at virksomheden ikke kommer til at virke som spammende. Sørg i stedet for at skabe en værdiskabende og relevant kommunikation.

Optimer landingssiderne naturligt

Virksomheder bør ligeledes optimere landingssiderne som en del af deres Pinterest marketing strategy. Det bør de gøre, da det vil øge succesraten for den øgede trafik. Når en bruger klikker på et pin, er det, fordi brugeren gerne vil have mere information omkring den. Her kan virksomheden med fordel tilføje et link til virksomhedens hjemmeside, blog eller lignende.

Det er vigtigt, at den valgte landingsside passer til det konkrete pin. Det skal være et naturligt skridt fra pinnet og til hjemmesiden for brugeren. Er der derfor tale om et pin med gør-det-selv-projekt, bør pinnet linke til en hjemmeside, hvor den fulde vejledning fremgår. Er der i stedet tale om et pin om et produkt, bør linket føre til en hjemmeside, hvor brugeren kan købe det pågældende produkt.

Styrk brandingen yderligere ved at tilføje kontekst i form af beskrivelser. Beskrivelser ses i varierende form afhængigt af enhed og pin-format. Nogle brugere vil i deres feed se komplette beskrivelser, mens andre brugere blot ser titlen på pinnet samt et par beskrivelsesord.

Du kan skrive op til 500 tegn i hver beskrivelse. Dog anbefales det, at du sørger for at tilføje så mange nyttige informationer i begyndelsen som muligt. Typisk vil brugerne nemlig blot se de første 50-60 tegn – og derfor skal de vigtigste oplysninger stå her.

Forbedr søgeresultater med hashtags

Som en sidste del af virksomhedens Pinterest marketing strategy bør virksomheden sørge for at forbedre søgeresultater med hashtags. Tilføj nogle relevante hashtags til hvert pin. Dette vil hjælpe brugerne med at finde netop dit indhold. Man kan sige, at hashtags virker som brede søgeord – og brugere vil derfor anvende hashtags til at finde indhold, som er populært.

For at finde de mest relevante hashtags kan virksomheden med fordel søge på netop de emner på Pinterest, som er relevante for virksomheden. På denne måde kan virksomheden se de automatisk udfyldte forslag.

Du vil nu være helt klar til at kaste dig ud i at udarbejde en Pinterest marketing strategy. Der er ingen tvivl om, at Pinterest er en platform, som virkelig kan øge trafikken – og dette er selvfølgelig en kæmpe fordel.

Halfdan Timm er partner og Head of Social hos Obsidian Digital. Han er specialiseret i Facebook-annoncering, og har som den eneste i Danmark skrevet en bog om emnet. Udover arbejdet i Obsidian Digital er Halfdan fast underviser hos bl.a. Personalejuridisk Institut og IBC.

Halfdan Timm

Partner

+45 60 73 60 60hti@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden