Hvad er Google Panda?

Af Sasa Kovacevic
Kategori: SEM ordbogen

Vil du højt op i søgeresultaterne på nettet, kommer du ikke udenom at tage hensyn til Google Panda. Det er en algoritme, der sorterer sider med dårligt, tyndt eller spammet indhold fra, og sider, hvor det er uklart, hvem der står bag dem.

Algoritmen Google Panda gør det muligt for Google at sikre, at du som bruger får vist de bedste oog mest relevante resultater først, når du søger. Så når du skal finde noget på Google, vil du derfor være fantastisk glad for dette filter. Når du prøver at få din hjemmeside til at ranke højt i en søgning, vil du typisk være knap så glad.

Pandaen er dog kommet for at blive, så du er nødt til at lære at leve med den. Hvor den tidligere var en algoritme, der blev kørt med uregelmæssige mellemrum, er den i dag en fast del af Googles kernealgoritme.

Sådan virker Google Panda

Formålet med Panda er at se på kvaliteten af indholdet på siderne på en hjemmeside. Før algoritmen blev rullet ud i februar 2011, var der utrolig mange sider på nettet med meget dårligt indhold. Det var sider, hvor der var meget keyword stuffing, indholdsfarme, der tjente penge på annoncer, og hjemmesider, hvor mange af deres sider var stort set enslydende. Det ville Google gerne gøre op med, så du som bruger kunne få en bedre oplevelse.

Derudover tager algoritmen også højde for, hvor lang tid læserne bruger på en side, og hvilke sider de hurtigt dropper igen. Hvis der er mange læsere, der kun er kort tid på din side, siger man, at siden har en høj bounce rate. Det medfører at siden ryger længere ned i søgeresultaterne, end hvis folk bruger lang tid på din side.

Alt i alt gjorde indførelsen af Google Panda det meget sværere at få sit indhold til at ranke for de ønskede søgeord, hvis det ikke var af en ordentlig kvalitet.

Se også: Hvad er Google Fred?

Panda ranking guide favoriserer troværdige sider

Udover selve Panda-algoritmen anvender Google også et korps af rigtige mennesker, der vurderer de sider, som opfører sig mærkeligt i Google Panda. Siterevisorerne følger en særlig guide, der kan hentes her. Ud fra guidens retningslinjer ved vi blandt andet, at der også bliver set på, hvem der står bag en hjemmeside.

Det er derfor vigtigt, at det er muligt at se, hvem der står bag din hjemmeside. Jo mere troværdig din side er, jo højere vil den også komme til at ligge i søgeresultaterne.

Det gælder ikke mindst for sider, hvor det kan have stor betydning for dit helbred eller din økonomi, hvis sidens indhold ikke er rigtigt. Det kan for eksempel være sider om medicin, lån eller pension. Hvis en side råder dig til at tage den forkerte medicin eller spare op til pensionisttilværelsen på en forkert måde, kan det få virkelig store konsekvenser for dit liv.

Så her er ingen genveje. Skal din hjemmeside være på god fod med Google Panda, skal indholdet være af høj kvalitet.

Se også: Hvad er Clickbait-overskrifter?

4.92 24
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden