Obsidian Digital er et Google-firma!
Hos Obsidian Digital betragter vi os som et rigtigt Google-firma. Vi er specialister i søgemaskineoptimering, Google Analytics, Google AdWords, Google Shopping og alle de andre online marketingydelser og tjenester, som Google tilbyder.
Læse mere om, hvad det betyder for dig som kunde at samarbejde med et rigtigt Google-firma – der også kan mere end kun Google!
Du bruger sikkert allerede Google til at søge efter informationer på internettet. Her spiller Google en central rolle, fordi den er verdens mest anvendte søgemaskine. Ingen kender nettet bedre end Google og ingen gør mere for, at vi kun får vist de mest troværdige og brugbare søgeresultater, uanset hvad vi søger efter.
Men Google er også en stor spiller på andre områder. Således stiller de et af de mest avancerede analyseværktøjer af webtrafik – Google Analytics – helt gratis til rådighed for alle hjemmesideejere i verden, ligesom de driver et af verdens største digitale annonceplatforme – Google AdWords – der ikke alene sørger for annoncer i søgeresultaterne på Google, men også gennem Google Adsense sørger for relevante bannerannoncer på rigtig mange af nettets hjemmesider.
Vi er et rigtigt Google-firma
Hos Obsidian Digital er vi eksperter i alle Googles forskellige online markedsføringstjenester, deres analyseværktøj og annonceplatform, lige som vi er eksperter i søgemaskineoptimering, som sørger for, at vores kunder får de placeringer i søgeresultaterne på Google, som de drømmer om. Så det er ikke helt forkert at kalde os et Google-firma.
Vi er Google Premium Partner
At vi er et rigtigt Google-firma understreges af, at Google har udnævnt os til Google Premium Partner. Det betyder, at vi hører til blandt de bedste firmaer i verden til at opsætte og drive indbringende Google AdWords-konti for vores kunder.
For at blive udnævnt til Google Premium Partner, skal vi have minimum 2 certificerede eksperter i Google AdWords og andre Google-tjenester, varetage en portefølje af AdWords-konti over en vis størrelse, ligesom vi skal levere gentagende performance-forbedringer og generere stigende indtægter for vores kunder. Endvidere skal vi løbende vækste vores AdWords-forretning.
Som Google Premium Partner har vi en tættere dialog med Google end andre AdWords-bureauer, og adgang til bedre support og særlige lukkede arrangementer, der kun afholdes for Google Premium Partners.
Det betyder, at vi kan servicere vores kunder bedre og kan sørge for, at deres AdWords-konti altid lever op til eksisterende og kommende krav. Derved oplever vores kunder ikke lige pludselig en indtægtsnedgang, fordi vi ikke har kendt til ændringer i Google AdWords i tide. Du kan læse mere om fordelene ved at lade en Google Premium Partner varetage jeres AdWords-konti her.
Udover at være certificerede eksperter i Google AdWords, har vi også certificerede eksperter i Google Shopping og Google AdSense ansat. De kan hjælpe jer med at opnå større synlighed af jeres produkter og tiltrække de rigtige kunder til jeres webshop eller hjemmeside ved hjælp af intelligent anvendelse af bannerannoncer på relevante hjemmesider og visning af jeres produkter direkte i søgeresultaterne for produktrelevante søgninger.
Eksperter i Google Analytics
Google Analytics er et stærkt værktøj til at forstå jeres besøgende og kunders adfærd på jeres hjemmeside eller webshop og et stærkt værktøj til at optimere indtjeningen på jeres Google AdWords-annoncer.
Hos Obsidian Digital er vi certificerede eksperter i opsætning af Google Analytics og kan hjælpe jer med at anvende de mange oplysninger om jeres besøgende, som Google Analytics indsamler. Ikke blot til at tælle antallet af besøgende og finde ud af, hvilke sider der er de mest populære på jeres hjemmeside, men også til at finde ud af, hvordan kunderne ankommer til hjemmesiden, bevæger sig rundt på den og hvad der leder frem til, at de køber noget af jer – og hvad der ikke gør. Baseret på den viden, kan vi optimere jeres hjemmeside eller webshop, så den genererer en endnu større omsætning for jer.
Vi underviser også firmaer og enkeltpersoner i brugen af Google Analytics, så I selv kan få en bedre indsigt i mulighederne og hvordan de kan anvendes i praksis til at skabe større synlighed, bedre placeringer i søgeresultaterne og skabe flere kunder for jer.
Eksperter i søgemaskineoptimering – SEO
Skal I have mange relevante besøgende til jeres hjemmeside, webshop eller webtjeneste, skal I sørge for at komme helt til tops i søgeresultaterne for de søgninger og søgehensigter, der giver jer de mest købelystne besøgende.
Det kræver, at Google vurderer, at jeres hjemmeside og indholdet på den, er relevant for den pågældende søgning. Det beslutter Google på baggrund af over 200 parametre, som de måler og vejer alle sider på jeres hjemmeside på, hver gang folk foretager en søgning på Google.
Kun de sider der klarer den til den første side i søgeresultaterne, og i praksis kun de øverste 3-4 placeringer i de organiske søgeresultater, kan gøre sig håb om, at få besøgende fra Googles søgeresultater. Så det gælder om at sikre, at hver eneste side på jeres hjemmeside opnår den bedste score på så mange af de over 200 parametre som mulig.
Det kaldes søgemaskineoptimering – eller kort og godt SEO. Det kræver stor viden om både teknikken bag en hjemmeside, hvordan hjemmesiden struktureres, hvordan man udvikler kvalitetsindhold og hvordan Google måler og bruger de forskellige parametre i deres vurdering af jeres hjemmeside. Det er vi eksperter i hos Obsidian Digital og vores track record er høj – bare læs de mange spændende SEO-cases, der beskriver de resultater, vi har skabt hos vores kunder.
Det er vores vigtigste formål, at vores kunder får masser af kunder
Selv om vi er certificerede eksperter i Googles mange online markedsføringsværktøjer og -tjenester og ved alt om SEO, betyder det ikke, at vi kun arbejder med Google-teknologier.
Således har vi også nogle af Danmarks stærkeste eksperter i Facebook-annoncering og markedsføring af jeres firma på LinkedIn, ligesom vi er meget stærke inden for e-mail marketing og andre former for datadreven markedsføring. Sammen med de online markedsføringsmuligheder, som Google tilbyder, kan vi således tilbyde jer en komplet løsning inden for online markedsføring på alle de platforme, som jeres kunder og øvrige interessenter anvender.
Ved at udnytte de mange intelligente muligheder, som de forskellige platforme byder på, kan vi målrettet skabe en strøm af relevante besøgende og købelystne kunder til jeres hjemmeside. Men det rigtige miks af kanaler, kan vi således skabe lige præcis den målrettede synlighed, som jeres firma, produkter og tjenester har brug for. Det gør os til den ideelle samarbejdspartner, uanset hvilke branche I arbejder inden for eller hvilke produkter og tjenester, I tilbyder jeres kunder.
Interesseret i at høre mere om de muligheder, vi kan give jer? Brug kontaktformularen her på siden eller giv os et ring eller send os en mail. Vores kontaktinformationer finder du nederst på siden.