Forstå forskellen og sammenhængen mellem Dwell Time og Bounce Rate
Dwell Time er et udtryk for, hvor meget tid dine besøgende i alt bruger på din hjemmeside. Bounce Rate handler om, hvor mange gange en besøgende kun ser en enkelt side på din hjemmeside, før de returnerer til søgeresultaterne igen – eller går videre til en anden side.
Der er mange parametre, som du kan måle i Google Analytics – og som det er vigtigt, at du kender til. Der er dog også nogle, hvor du faktisk ikke har mulighed for at måle dem – endnu i hvert fald – men hvor det stadig er vigtigt, at du kender dem. Et af dem er begrebet Dwell Time.
Det er et udtryk for, hvor meget tid de besøgende bruger på en bestemt side på din hjemmeside, inden vedkommende går videre til en anden. Det bruger Google til at vurdere, hvor brugbar de besøgende finder siden.
Dermed adskiller det sig fra Bounce Rate, der er et andet vigtigt parameter at holde øje. Bounce Rate siger nemlig udelukkende noget om, hvor stor en procentdel af de besøgende, der kun ser på en enkelt side på din hjemmeside, inden de forlader den igen. Værdien siger således ikke noget om, hvor lang tid vedkommende brugte på den ene side på din hjemmeside. Det er den vigtigste forskel mellem de to.
Sådan måler du Dwell Time
Der findes endnu ikke en metode for dig til at måle din hjemmesides Dwell Time. Det kan derfor være et lidt svært begreb at arbejde med. Du kan dog få en indikation af det ved at se på din hjemmesides Bounce Rate og dens Session Duration. Det er et udtryk for, hvor lang tid kunden er på din hjemmeside i alt.
Ved at se på de to kan du få en ide om, om dine kunder finder din hjemmeside relevant og gerne vil bruge lang tid derinde, eller om de kun ser en enkelt side og efter meget kort tid skynder sig tilbage til søgningen.
Når du gerne vil forbedre din Dwell Time, skal du først og fremmest skabe noget relevant indhold på den hver enkelt side på hjemmesiden, samt sætte det spændende op. Det er med til at gøre, at dine kunder vil finde siderne mere relevante og derfor blive på den i længere tid.
Er Dwell Time vigtig for søgemaskinerne?
Når du arbejder med hjemmesider, vil det være naturligt, at du spørger, om et nyt og vigtigt begreb er noget, der også er vigtigt for søgemaskinerne. Når det kommer til Dwell Time, er det eneste, vi med sikkerhed ved, at det er en vigtig parameter for Googles RankBrain – deres kunstige intelligens er vurderer, hvor korrekt en given sides placering var i et søgeresultat.
Det gør især Dwell Time til noget, der er vigtigt, hvis du ligger blandt top 10 i en søgning. Hvis du ligger udenfor, vil du have meget færre besøgende, og din Dwell Time giver derfor ikke søgemaskinerne en retvisende indikation af, om den enkelte side er relevant for søgningen eller ej
Men ligger siden i top 10, kan Dwell Time netop være med til at afgøre, om Google RankBrain sender siden op eller ned i søgeresultaterne, næste gang den skal vises.