Derfor skal du vide alt om Black Hat SEO

Af Christian Bertelsen
Kategori: SEM ordbogen, SEO ordborg

Når du har en hjemmeside, bør du kende til Black Hat SEO. Dermed kan du undgå selv at komme til at lave det på din hjemmeside.

I de gamle cowboyfilm kunne du kende skurken på, at det var ham, der havde en sort hat på, mens helten altid havde en hvid hat på. Denne terminologi er siden blevet brugt i hackerverdenen og nu også i SEO-verdenen.

Black Hat SEO er altså den form for søgemaskineoptimering, der ikke har noget at gøre med at lave en hjemmeside, der er god og brugbar for læseren og kunden, men derimod kun er optimeret i forhold til søgemaskinen – og det er ikke i orden i henhold til Googles regler.

Når du arbejder med søgemaskineoptimering, er det derfor vigtigt, at du kender alt til denne form for SEO. Derved kan du undgå, at komme til at lave Black Hat SEO ved et uheld.

Også selv om du ikke selv står for søgemaskineoptimeringen på din hjemmeside, bør du kende til dette begreb, og nogle af de metoder der anvendes. Hvis dit SEO-bureau bruger disse teknikker, kan du nemlig opleve at få en bedre ranking i starten og efterfølgende opleve kraftige fald, når din hjemmeside får en straf fra søgemaskinen.

De 4 mest almindelige former for Black Hat SEO

Der er mange forskellige former for dårlig SEO, der er på kant med søgemaskinernes guidelines. Her kommer vi ind på nogle af de mest almindelige:

  • Keyword Stuffing: Betyder, at du bruger sidens søgeord utrolig mange gange – så mange, at det bliver irriterende for et menneske at læse teksten.
  • Gemt tekst eller gemte links på siden: Ved at gøre tekst eller links meget små eller bruge samme farve som baggrunden, er det muligt for dig at gemme tekst og links for din menneskelige læser – en søgemaskine vil dog stadig kunne læse det.
  • Article Spinning: Når du tager en artikel fra en anden hjemmeside og ændrer på ordlyden, så den ikke opleves som duplicate content, men stadig handler om det samme.
  • Cloaking: Ved at se på IP-adressen er det muligt at se, om det er en menneskelig besøgende eller en søgemaskine. Ved cloaking bliver der vist en side til de menneskelige besøgende og en anden til søgemaskinen.

Straf for at bruge den sorte hats søgemaskineoptimering

Den vigtigste grund til, at du ikke skal bruge denne form for søgemaskineoptimering, er selvfølgelig, at det skaber dårligt indhold. Det er dårlig stil i forhold til Googles retningslinjer, fordi det er irriterende for dine læsere og kunder at se på. Det kan være med til at gøre, at de ikke gider dig længere.

Samtidig giver Google dig en straf på grund af det – og Google opdager det altid. Så selv om du godt kan have held med det i noget tid, fordi Google først lige skal opdage det, vil det før eller siden give dig en straf.

4.44 16
Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen

Senior Specialist- SEO

+45 30 13 35 00cbe@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden