Derfor skal du hurtigst muligt rette 404 Fejl

Af Christian Bertelsen
Kategori: SEM ordbogen, SEO ordborg

En 404 fejl betyder, at den side du har bedt om at se på en hjemmeside, ikke findes. Hverken dine besøgende eller søgemaskinerne bryder sig om den slags fejl. Det er derfor vigtigt, at du løbende gennemgår siden for at finde 404-fejl og få oprettet en redirect til en anden side.

Du har sikkert selv prøvet at gå ind på en side på en hjemmeside, der gav dig meddelelsen ” 404 Fejl”. Det betyder, at siden du har bedt om at få vist ikke længere eksisterer på hjemmesiden . Hvis du agerer som de fleste besøgende, dropper du helt at besøge hjemmesiden igen. Det er jo rigtig ærgerligt, hvis det er din hjemmeside, at de besøgende har det sådan med.

Derfor handler det om, at du hurtigst muligt får fundet de 404 fejl, der er, og får dem rettet. Det er heldigvis ikke særlig svært at finde dem, men det kræver selvfølgelig, at du sætter tid af til at gøre det. Du kan enten scanne siden for fejl eller bruge din Search Console til at finde dem. Dermed kan du nemt finde ud af, hvilke sider der giver en fejlmeddelelse.

Skab en redirect, så dine besøgende bliver sendt videre til en anden side

Når du har fundet ud af, hvilke sider der fører til en fejlside, skal du enten slette dem eller lave en redirect. Redirecten betyder, at du sender de besøgende hen på en anden side, når de lander på den side, der ikke findes. Dermed får de ikke indtrykket af, at der er en side, der ikke findes.

Du kan nemt lave en redirect ved at installere et plugin på hjemmesiden. Derefter kan du gå ind i indstillinger og definere, hvilken anden side den pågældende webadresse (URL) skal pege videre til. Det tager ikke mange minutter, når du først har prøvet det et par gange.

Søgemaskinerne er heller ikke glade for 404 fejl

Udover at dine menneskelige besøgende ikke er glade for 404 fejl, er søgemaskinernes robotter det bestemt heller ikke. Derfor er det også værd for dig at bruge tid på at fjerne fejlene for deres skyld.

Når robotterne crawler din side, vil de selvfølgelig også støde på fejlsiderne. Robotterne ved godt, at vi mennesker ser fejlsiderne som sjuskede. De vil derfor ranke din hjemmeside lavere, hvis du ikke har fjernet fejlsiderne.

Desværre kan du meget nemt glemme at skabe et redirect til en anden side, når du sletter en eksisterende webside på serveren. Derfor er det en god ide, at du løbende gennemgår hjemmesiden, så du er sikker på at fange fejlene, inden der er alt for mange andre, der har set dem.

4.47 15
Christian Bertelsen arbejder som SEO-Konsulent hos Obsidian Digital, med særlige kompetencer inden for linkbuilding og teknisk SEO. Udover at arbejde med SEO, står Christian Bertelsen også for Obsidians interne læringsakademi, hvor Obsidians medarbejdere løbende bliver videreuddannede, så de altid er på forkant med de seneste trends indenfor online marketing.

Christian Bertelsen

Senior Konsulent - SEO

+45 30 13 35 00cbe@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden