Conversion Lift Study med Facebook

Af Sasa Kovacevic
Kategori: Facebook

En undersøgelse af konverteringsstigninger giver dig som annoncør på Facebook, bedre forhold for at vurdere performance af din investering i Facebook annoncering og derved i stand til at træffe de bedste forretningsmæssige beslutninger, netop ang. annoncering.

Conversion Lift Study giver dig altså et grundigt indblik i hvordan din Facebook annoncering skaber værdi til din forretning i form af konverteringer.

Denne type undersøgelse kan specielt være en fordel annoncører at få foretaget hvis man er i tvivl om det nøjagtige annonceafkast af sin Facebook annoncering eller står overfor større strategiske overvejelser i sin digitale markedsføring.

Formålet med Conversion Lift Study

Pga. et skiftende online miljø som er resultatet af en online adfærd der er i konstant forandring, er det en udfordring for annoncører at måle det nøjagtige afkast af annoncebudgettet. Eksempelvis kan det generelt siges at aktiviteten fra desktop for længst er blevet overhalet af aktiviteten på smartphones.

Dog ses det at reelle konverteringer ofte foretages fra desktop, fremfor på smartphonen. Denne udvikling resulterer i at det er blevet sværere at måle det præcise afkast af annoncering, da en bruger oftest ser annoncerne på sin telefon, men går til sin computer for at foretage konverteringen, og pixel-sporingen tæller derfor ikke denne med som en konvertering.

Men denne udvikling tager Conversion Lift Study højde for.

Formålet med undersøgelsen er netop at afsløre disse konverteringer på tværs af enheder, og giver derfor dig som annoncør, det fulde billede.

Hvordan foretages undersøgelsen?

Måden det fungerer på, er at du som annoncør opsætter en kampagne i Business Manager, og herefter opdeler Facebook din målgruppe tilfældigt i to grupper; den ene gruppe er bliver eksponeret for dine annoncer (testgruppen), den anden gør ikke (kontrolgruppen).

Undervejs i undersøgelsesperioden sikrer Facebook at din kontrolgruppe ikke bliver eksponeret for dine annoncer, uafhængigt af deres adfærd, enhed og platform.

Kampagnen kører i optimalt 2-8 uger, og efter endt kampagne sammenlignes konverteringsstigningen, som allerede er opsat vha. din Facebook pixel, for de to grupper.

Resultatet af undersøgelsen giver dig derved et nøjagtigt billede af konverteringsværdien af dine annoncer, og gør dig klogere på din målgruppe.

Kriterier for at foretage en Conversion Lift Study

Conversion Lift Study er en omfattende undersøgelse af din digitale marketings succesrate.

Derfor er der ligeledes en række kriterier der skal opfyldes før en sådan undersøgelse kan foretages:

  • Kampagnen der skal bruges til undersøgelsen skal være effektiv nok til at skabe målbare resultater
  • Kampagnen der opsættes skal være helt ny, og må ikke have været aktiv før
  • Din data og sporing skal være korrekt opsat. Her tales der om konverteringssporing som eksempelvis kan foregå igennem din Facebook pixel

Pga. kompleksiteten af en Conversion Lift Study er det en fordel for dig som annoncør at få foretaget undersøgelsen i tæt samarbejde med et digitalt marketingbureau, såsom Obsidian Digital.

Vi er i stand til at forberede dig, din forretning og din kampagne på denne undersøgelse og sikre dig mod en række fejlkilder der kan kompromittere og samtidig spare dig for store omkostninger ved en evt. fejlslagen kampagne.

Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Vil du vide mere? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden