Hvad er Bounce Rate?

Af Sasa Kovacevic
Kategori: SEM ordbogen

Din bounce rate er et udtryk for, hvor stor en procentdel af de besøgende, der forlader din hjemmeside igen, uden at se på flere sider, end den de landede på fra et søgeresultat. Du kan sænke bounceraten ved at skabe mere relevant indhold og flere interne links.

Når du har en hjemmeside eller en webshop, vil du altid være interesseret i, at dine besøgende og kunder ser flere end bare den side, de lander på, når de kommer ind på webstedet fra et søgeresultat. Det fortæller samtidig Google, at dit websted var relevant for den besøgende.

Derfor er det vigtigt, at du holder øje med de enkelte siders bounce rate, så du kan forbedre den på de sider, der har en høj bounce rate. Det kan du gøre i Google Analytics.

Ikke muligt at eliminere bounce rate

Du kan aldrig slippe for, at der er nogle, der kun ser én side på din hjemmeside. Men så snart bounce-raten overstiger 25 %, er der noget galt.

Det normale vil være, at du har en rate på 26-55 %. Ligger den på mellem 56 og 70, vil den være høj, men stadig i nogle tilfælde acceptabel. Er den på over på over 70, er det alt for højt. Det kan dog også i nogle tilfælde være en fejl.

Se også: Hvad er Above the Fold?

Sørg for, at din hjemmeside har relevant indhold og mange links

Vil du gerne sænke en sides bounce rate, er der typisk to parametre, som du skal starte med at se på. Først og fremmest er det vigtigt, at sidens indhold passer til det, som læseren eller kunden er blevet lovet. Du skal derfor se på, om title og metabeskrivelse passer til siden. I nogle tilfælde kan det være så simpelt, som at læseren er blevet lovet noget, som de ikke finder.

På en hjemmeside eller en blog, kan du få dine læsere til at blive der længere ved at lave links internt på bloggen. Dermed bliver din læser sendt videre til nye, spændende sider, hvilket gør, at han eller hun bliver i længere tid på siden. Du bør også sørge for at have relevante links for den besøgende i sidens sidebar eller footer.

Se også: Hvad er Google Fred?

En høj bounce rate er ikke nødvendigvis dårlig

Når du ser på antallet af læsere, der kun har læst en side, skal du også se på, hvor længe de har været på siden. Hvis du for eksempel har en hjemmeside med opskrifter, vil det være naturligt, at dine læsere i nogle tilfælde går ind og ser på bare en enkelt opskrift. Det giver den enkelte side en høj afvisningsrate, men er ikke nødvendigvis dårligt.

I det tilfælde vil det være værd at se på, hvor længe læseren har været på siden – sidens dwell time. Hvis læseren har brugt lang tid på siden, er der noget, der tyder på, at han eller hun fandt, hvad de ledte efter – og det er jo stadig godt.

Den slags registrerer Google RankBrain, som du også kan læse om her på bloggen.

4.86 28
Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden