Associeret Konsulent – PPC (Google Ads m.v.)

Af Halfdan Timm
Kategori: Job
  • København / Aarhus / Odense, Obsidian Digital A/S
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 

Som Associeret Konsulent i PPC, vil du komme til at forme og udfolde strategier inden for Google Ads – alt inden for Search, Shopping, Display og YouTube. Du vil hurtigt få ansvaret for udarbejdelse af digitale strategier, processen herfor og udviklingen af resultater fra måned til måned.

En stor del af opgaven er også at holde møder med potentielle kunder og de eksisterende for at afklare vækstpotentiale inden for deres digitale markedsføring. Du vil hurtigt få ansvaret for dine egne projekter og kunder, godt bakket op af dine erfarne kolleger.

Hvad kræver det af dig? 

Du tænker måske at vi søger en ekspert i digital marketing eller Google annoncering, men der tager du fejl. Vi søger først og fremmest en som:

  • Har en naturlig interesse i digital marketing – naturligvis er det et plus hvis du har en speciel interesse for de mange muligheder med Google annoncering 
  • Har et ønske om at blive den bedste på sit område 
  • Er lærenem og nysgerrig på at udvikle sine kompetencer 

Din rolle:

  • Opsætning, budjustering af kampagner på tværs af Google Ads (Search, Shpping, Display og YouTube) 
  • Splitteste annoncer, budgivning, kampagne struktur og rapportere resultater til kunden 
  • Analysere data, opbygge rapporter og måle kampagners effektivitet 

Hvad får du hos Obsidian?

Du vil fra dag et blive en del af et team af ultra passionerede digitale marketeers.

Dine primære kolleger og vil være i team PPC, men du vil også få kolleger i alle de andre afdelinger, som elsker at dele ud af deres viden.

Teamet du vil indgå i, tager sig af alle dele af PPC og de er super skarpe til det, så du skal stå tidligt op for at følge med. Heldigvis er de også gode til at lære fra sig og sørge for at du bliver en social del af teamet også.

Én ting er det faglige, som er helt i topklasse hos os, noget andet er det sociale.

Hos Obsidian har vi en kultur med en masse sociale tilbud. Vi har løbeklub, årlig getaway, fredagsbar og en dedikeret social-unit. Der er altid plads til et socialt arrangement eller en hyggelig aften på kontoret med en drink eller to.

Det er så nu vi lader det være op til dig!

Hvis du har læst hertil, er vi sikre på at du er klar til at søge drømmejobbet hos os.

Det gør du ved at sende dit CV + 5-10 linjer om dig selv til careers@obsidian.dk med dit navn og stillingen i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til Obsidian eller det at være Associeret Konsulent hos os, så er du

velkommen til at kontakte People & Culture Manager, Jeff Frederiksen på careers@obsidian.dk.

Om Obsidian Digital

Obsidian Digital blev startet i 2016 med visionen om at skabe Nodens bedste performance bureau. Vi vil vove at påstå, at vores hurtige og langvarige vækst afspejler vores kunders succes. Med baggrund i 10 års erfaring fra kundesiden, har vi valgt at specialisere os i performance marketing og skabe et bureau, som vi selv ville have valgt. Vi tror på, at hårdt arbejde kombineret med teknologi, data og analyse skaber fremtidens vindere.

Halfdan Timm er partner og Head of Social hos Obsidian Digital. Han er specialiseret i Facebook-annoncering, og har som den eneste i Danmark skrevet en bog om emnet. Udover arbejdet i Obsidian Digital er Halfdan fast underviser hos bl.a. Personalejuridisk Institut og IBC.

Halfdan Timm

Partner

+45 60 73 60 60hti@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden