Hvad er Above the Fold?
Når du skriver tekster til nettet, bør du være meget opmærksom på, at placere relevant og fængende indhold over folden. Placeringen ”Above the Fold” er den mest attraktive, fordi det er det første, læseren ser af din hjemmeside.
Above the Fold er et udtryk for det område på en hjemmeside, som du ser først, når du går ind på den. Det gælder både for annoncer, menuer, overskrifter og tekst. Det er den del af siden, der vises på skærmen, uden du behøver at scrolle.
Hvor det er, kommer selvfølgelig til at variere, alt efter om du ser hjemmesiden på en computer, tablet eller mobil. Derfor bør du tjekke på de forskellige platforme, hvordan din hjemmeside ser ud, og hvad der står øverst på den.
Det er nemlig essentielt, at det vigtigste ligger øverst. Det gælder både i forhold til tekst og annoncer. Den øverste tekst på din side skal gøre, at dine læsere har lyst til at læse videre. Har de ikke, smutter de igen, og så kommer du til at have en høj bounce rate og lav dwell time på siden.
Afsnittet i starten skal derfor være med til at fange din læsers nysgerrighed, så de får lyst til at læse mere. Den skal samtidig give dem en følelse af, at der er noget at komme efter længere nede i teksten. Desuden er det dog også vigtigt, at du ikke gemmer det vigtigste til allersidst. Eftersom de fleste læsere på nettet mister interessen, jo længere ned på siden de kommer, skal du altid præsentere de vigtigste pointer over folden.
Det første afsnit skal afspejle indholdet på siden
Det kan være fristende, at du starte din artikel eller tekstafsnit med en lille anekdote eller sjov historie, inden du kommer til sagen. Hvis det bliver et for langt afsnit, der ikke synes at have noget at gøre med det, som siden egentlig handler om, kan det dog ramme dig hårdt. Det får alt for mange til at forlade siden, fordi de tænker, at den ikke er relevant for dem alligevel.
Du skal derfor starte med at vise læserne, at det, du skriver, er relevant for dem at læse, og at det netop passer til den søgning, som de har foretaget.
Se også: Hvad er Semantisk SEO?
Annoncer Above the Fold er dyrere
Skal du købe en annonce på en anden hjemmeside, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvor den kommer til at være på hjemmesiden. Kommer den til at være i toppen, hvor læseren kan se det med det samme, han eller hun går ind på siden, skal du regne med at betale mange penge for den. Denne annonce mange flere nå at se, end dem, der er længere nede på siden.
De annoncer, der ligger længere nede på en hjemmeside, bør derfor være markant billigere. Dem vil lang færre nemlig se. Så selvom en side har mange visninger, er det langt fra sikkert, at alle læsere scroller ned i bunden af siden. Det bør du være opmærksom på, når du køber annonceplads på nettet.
Se også: Hvad er Advertorials?