Mere end 10 års erfaring med digital marketing

Certificeret
Udvalgte referencer

Vil du høre mere?

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Jacob Mohr Eldon Partner
Hvorfor Obsidian?

5 skridt til succesfuld LinkedIn annoncering

Af Simon Osbech Kategori: AdWords

LinkedIn som markedsføringsplatform er lig med et stort, men for mange urealiseret potentiale.

Du får her 5 tricks til, hvordan du får den bedste start på en platform i vækst.

LinkedIn har en række fordele sammenlignet med andre sociale netværk: Mulighederne for at målrette B2B-kunder er store, men inden du dykker hovedkulds ned i annonceringsuniverset, bør du tage et skridt tilbage. For hvem er din målgruppe? Det spørgsmål er vigtigere end nogensinde før.

Læs om vores LinkedIn annonceringsprodukt

LinkedIn er en platform, hvorigennem du kan målrette et professionelt netværk af virksomheder og personer, som er på udkig efter muligheder der kan løse deres behov. Det er altså ikke her, at du skal annoncere for dit proteinpulver. Sidder du omvendt med erhvervssoftware, har du mulighed for at opsætte en fokuseret målgruppe inden for IT-branchen, hvor potentialet pludseligt er noget mere interessant.

Hvilket behov løser dit produkt?

Som med enhver anden markedsføringsstrategi, bør du tage udgangspunkt i dit produkt. Hvorfor eksisterer det, og hvilket behov løser du? Vi har allerede slået fast, at LinkedIn er et professionelt netværk. Adfærden er anderledes end Facebook, hvor mange kommer med et formål om at blive distraheret og koble fra. På LinkedIn er brugerens adfærd ofte forbundet med arbejde, og kan dit produkt gøre livet nemmere i den givne brugers virksomhed står du med gode kort på hånden. Nu gælder det blot om, at spille din hånd korrekt.

Hvem er din målgruppe?

I 2016 havde LinkedIn 1.7 millioner registrerede danske profiler, hvilket svarer til over halvdelen af den aktive arbejdsstyrke i Danmark.

Med LinkedIn kan du målrette knivskarpt og segmentere efter branche, virksomhedsstørrelse, stilling, demografi og meget mere. Jo mere information du udfylder, jo skarpere bliver din målgruppe og sandsynligheden for at du rammer relevante personer øges. Nøgleordet er relevans.

Hvis du ønsker at lancere din seneste efterårskollektion til danske retailers, er LinkedIn en mulighed:

Her kan du målrette indkøbschefen i de store danske modekæder, som har minimum 50 ansatte og dermed flere butikker, hvorigennem din kollektion kan være interessant at lancere.

Italesæt brugerens behov

Når du kan opstille en detaljeret målgruppe, så kan du også kommunikere et knivskarpt budskab som fortæller om den værdi, som vedkommende får ud af netop din løsning. I en verden af reklamer står dine relevante annoncer ud fra mængden.

Sidder du med en softwareløsning vil du opleve bedre respons, hvis du opstiller en annonce, hvor budskabet er skræddersyet til den IT-ansvarlige og fortæller om, hvor meget mere effektive hans ansatte vil være med din løsning.

Guldfiskens opmærksomhed

Pointen med din annoncering er at skabe en interesse og sidenhen konvertering. Ligesom på Facebook spænder du oftest ben for dig selv, hvis din annoncetekst udgør mere end der kan stå, uden at brugeren skal klikke ”læs mere” for at se hele annonceteksten.

Vidste du, at vi også er officielt Facebook bureau? Læs mere her.

Du kan prøve i din annonce at ”lokke” brugeren til at læse videre ved at skrive en smart indledning. Her er det nødvendigt at have i mente, at vores opmærksomhed på sociale medier er på niveau med en guldfisks; 3 sekunder og så vi er videre i systemet. Din tekst og tilhørende billede skal knockoute brugeren – en lige højre, som kort og effektivt illustrere, hvad vedkommende får ud af din løsning.

Alloker et budget

Hvis du tror, du kan fange brugerens opmærksomhed og segmentere din målgruppe skarpt, så er LinkedIn bestemt en markedsføringsplatform som er værd at give sig i kast med.  Inden da bør du overveje hvad du er villig til at betale.

I skrivende stund kan klik- og leadpriser være helt op til 10-12 gange så dyrt som tilsvarende kampagner på Facebook. Klikpriser er dog ligegyldige i det omfang, dine kliks konverterer, fordi du har segmenteret din målgruppe godt og har lavet gode annoncer. LinkedIn bør ikke sammenlignes med Facebooks billigere priser, da medierne bør anvendes på forskellige måder.

Her bør det tilføjes at LinkedIn gør opmærksom på, at dit angivne budget kan variere med en stigning på op til 20 %.

LinkedIn er en usleben diamant (og vi kan ikke selv slibe den)

Med introduktionen til Lead Gen Ads (LinkedIns kække svar på Facebook Lead Ads), retargeting med Insight Tag’et og Matched Audiences til e-mailadresser tog det professionelle netværk et stort skridt i den rigtige retning, men vejen er endnu lang. Som annoncør har du brede og dybe muligheder for målgruppesegmentering, men brugerfladen er ikke intuitiv og endnu milevidt fra den annonceringsplatform, som Facebook har brugt mange år på at opbygge.

Det kræver et større budget at lege med på det professionelle netværk, men muligheden er der for at tage teten og blive blandt trendsætterne inden for digital markedsføring i Danmark lige nu.

Konkurrencen er væsentlig mindre end på Facebook og rammer du plet kan du potentielt ramme en guldmine, som selv den mest garvede guldgraver vil spærre øjnene op for.

Sæt LinkedIn-annoncering på din medieplan

Hvis LinkedIn er en interessant markedsføringsplatform for din virksomhed, eller hvis du søger konsultation til at planlægge en værdiskabende strategi for jeres LinkedIn-annoncering, så kontakt os og få en uforpligtende snak.

Simon Osbech

Simon Osbech er Associeret Konsulent hos Obsidian Digital og arbejder med strategisk og eksekvering annoncering på Facebook. Tidligere har Simon arbejdet hos et dansk kommunikationsbureau med speciale inden for PR og storytelling. Herudover har Simon erfaring fra Microsoft, hvor han har været medansvarlig for sociale medier i Xbox Danmark, digital retail support og eventplanlægning.

Obsidian Digital

Website (required)

Vil Du Vide Mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.