5 fordele: Derfor skal du arbejde med CRO

Af Sasa Kovacevic
Kategori: Arrangementer

De fleste virksomheder ønsker at vækste og at forbedre sig, men mange ved ikke hvor man hverken skal starte eller slutte. Så hvordan gør man? CRO kan hjælpe dig langt hen ad vejen, mener Marcus Forsberg.

Hos Obsidian Digital har vi interviewet Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk. Han har mange gode erfaringer med at arbejde med CRO, og han mener derfor, at alle burde arbejde med det. I dette interview deler han sine erfaringer, og hvad fordelene har været for ham og Bedrenaetter.dk at arbejde med CRO.

Hvad er CRO?

CRO, eller konverteringsoptimering, er processen med at øge procentdelen af besøgende på et website, der skal foretage en ønsket handling. Det kan være alt fra at foretage et køb til at tilmelde sig et nyhedsbrev eller blot at blive længere på hjemmesiden.

1. Øg din konverteringsrate med CRO

Hos Bedrenaetter.dk opdagede de et område på deres website, hvor kunden havde problemer; kunderne kunne ikke kende forskel på senge, der umiddelbart synes ens, men som var i forskellige prisklasser. Derfor fik de implementeret et smart overblik, som tydeliggjorde for kunden, hvad forskellene på sengene var. På grund af denne finjustering formåede de altså at øge deres konverteringsrate betydeligt.

“Vi har adskillige prisklasser af senge, hvor det godt kan være svært at illustrere forskellene. Dette har vi forsøgt at komme til livs ved at udarbejde et overblik, der kan lette beslutningen mellem en eller flere modeller af senge. På denne side har vi set seks gange så høj konverteringsprocent, når du sammenligner kunder, der har besøgt sengeoverblikket kontra kunder, der ikke har.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk 

Hvorfor gjorde denne finjustering så meget? Svaret er enkelt; fordi CRO kan bidrage til at forbedre brugeroplevelsen på et website og gøre det lettere for besøgende at finde det, de søger. Så da Bedrenaetter.dk forbedrede brugeroplevelsen på deres website gjorde de det altså mere sandsynligt, at deres besøgende konverterede til kunder.

Optimering af konverteringsraten er altså den helt store gevinst, som man kan få ud af at arbejde med CRO. Derfor er det en vigtig del af enhver online marketingstrategi, mener Marcus Forsberg.

2. Forstå dine kunder og deres behov bedre

CRO kan give en bedre forståelse for sine kunder og deres behov, mener Marcus Forsberg.

“Vi har meget stor fokus på konverteringsoptimering, da vi har en stor barriere at skulle overkomme. Når vi snakker senge som produkt, så er der nemlig en helt naturlig balance mellem folk, der gerne køber en seng online og folk, der allerhelst vil prøve den inden. Så man kan på en måde sige, at vi starter bagud i startblokken.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk 

Marcus Forsberg fortæller, hvordan arbejdet med CRO har hjulpet dem med at forstå deres kunder bedre og opdage, hvor de havde problemer henne:

“For os har det været naturligt at arbejde med forskellige elementer på vores hjemmeside, hvor vi fandt ud af at kunderne havde problemer. Eksempelvis med vores tiltag ‘SengeMatch’, hvor vi har forsøgt at lave et selvhjælpsværktøj til at finde det rette match af seng til en bestemt kunde baseret på deres præferencer, budget og søvnprofil.” 

Dette problem og behov var kun muligt at opdage ved at bruge dataen fra deres arbejde med CRO til at skabe deres tiltag ‘SengeMatch’, som kunne dække et stort behov, kunderne havde. Når kundernes behov er dækket, er de nemlig mere tilbøjelige til at købe.

Derfor kunne CRO altså hjælpe Bedrenaetter.dk med at skabe et bedre billede af deres kundebase og forstå kundernes behov bedre. Det betyder også, at de har kunnet give dem en mere skræddersyet oplevelse og i samme omgang øge deres konverteringsrate.

3. Få flere loyale, tilfredse og tilbagevendende kunder

“Generelt arbejder vi med konverteringsoptimering i alle aspekter af forretningen – ikke kun CRO i den simpleste web forstand, hvor man måske splittester størrelsen på en ‘læg i kurv knap’. Vi går lige skridtet videre og tilbyder eksempelvis kundeservice fra 9-23.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk 

Marcus Forsberg har erfaret, at ved at arbejde med CRO, kan man øge antallet af kunder, og samtidig få flere tilfredse kunder, der vender tilbage.

“Årsagen til, at vi har valgt at tilbyde kundeservice fra 9-23 er, fordi vi opdagede et behov fra vores kunder. Derfor indførte vi muligheden for at snakke med en ‘sengekyndig person’. Her er det muligt både at chatte, snakke i telefon eller prøve vores ‘SengeMatch’.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk 

Grunden til, at arbejdet med CRO har ført til flere tilfredse og tilbagevendende kunder for Bedrenaetter.dk, skyldes altså, at da de forbedrede brugervenligheden ved at indføre kundeservice fra 9-23, førte det til en bedre brugeroplevelse. I sidste ende har en forbedring af brugeroplevelsen tilskyndet kunderne til at vende tilbage i fremtiden.

4. Brug CRO til at understøtte dine markedsføringskanaler

At arbejde med CRO kan give en værdifuld indsigt i kunders adfærd og præferencer, som kan bruges til at understøtte dine markedsføringskanaler, såsom e-mailmarketing. Hvis du f.eks. bemærker, at et bestemt visuelt udtryk eller form for kommunikation klarer sig godt på dit website, kan du altså bruge den information til at skabe lignende indhold til dine indlæg på sociale medier eller e-mail-nyhedsbreve. 

Bedrenaetter.dk har eksempelvis haft succes med at bruge CRO til at understøtte deres e-mailmarketing gennem deres tiltag ‘SengeMatch’. Da de begyndte at arbejde med CRO, opdagede de kundernes behov for en skræddersyet løsning i forhold til senge, som ‘SengeMatch’ løste. Derefter kunne de så bruge ‘SengeMatch’ til at få folk på deres e-mailliste.

“Vi kan få kunder ind gennem ‘SengeMatch’ og tilmelde sig vores nyhedsbrev, hvor vi kan udnytte deres livstidsværdi. På den måde har CRO været med til at forbedre vores e-mailmarketing.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk

5. Højere omsætning med mindre markedsføringsbudget

En anden fordel ved at arbejde med CRO er, at man kan opnå en højere omsætning med et mindre markedsføringsbudget. Dette skyldes, at CRO handler om at få mest muligt ud af den trafik, man allerede har.

Det er normalt billigere at beholde en kunde end at skaffe en ny kunde, derfor betyder det, at man kan generere mere omsætning med et mindre marketingbudget ved at fokusere på at forbedre din konverteringsrate, fortæller Marcus Forsberg og uddyber: 

“Dette er naturligvis kun en generel idé. I virkeligheden afhænger de resultater, du kan opnå med CRO, af mange faktorer, f.eks. kvaliteten af din trafik og hvor meget arbejde man lægger i det. Men hvis du ønsker at øge din indtjening uden at øge dit marketingbudget, er CRO bestemt værd at overveje.” – Marcus Forsberg fra Bedrenaetter.dk

Læs mere om Bedrenaetter.dk på deres LinkedIn-profil.

Sasa Kovacevic er co-founder og partner hos Obsidian Digital. Min tilgang til forretning er pragmatisk, og der er altid fokus på områder, som giver mest bang-for-the-buck.

Sasa Kovacevic

Partner

+45 60 15 71 21sak@obsidian.dk

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak:

Kontakt os Ring på 60 73 60 60, skriv på obsidian@obsidian.dk eller udfyld formularen forneden