3 gode råd til dit nyhedsbrev
Det kræver sit nyhedsbrev at skille sig ud fra alle de andre mails i indbakken. Derfor er det vigtigt, at du arbejder grundigt med det, så det ikke bare ender i den virtuelle papirkurv. Vi giver dig tre gode tips her til områder, hvor du virkelig skal sætte ind i forhold til dit nyhedsbrev.
Med et nyhedsbrev har du en vej direkte ind i dine nuværende og kommende kunders indbakke. Det er en fantastisk mulighed for dig for at få fortalt om nye varer, nye tiltag, nye blogposts, eller hvad du nu ellers måtte have på hjerte.
Det er dog også noget af en kunst at udsende mails til dine kunder. Vi modtager nemlig alle rigtig mange mails i løbet af en dag – og mange af dem ryger bare direkte i vores virtuelle skraldespand. Hvis din nyhedsmail ikke skal gøre det, er der en række tiltag, du skal gøre. Vi kommer med tre råd her.
Skriv en ordentlig emnelinje
Det første, modtagerne af din nyhedsmail ser, er den emnelinje, som du har skrevet. Den skal virkelig kunne noget særligt, og derfor er det nok den sætning i brevet, som du bør bruge allermest tid på at udtænke. En uoriginal tekst sikrer i hvert fald bare, at modtageren ender med at slette mailen. Dermed er du stort set lige vidt.
Find derfor på en kreativ og fængende sætning, der vil få dine kunder til at klikke ind på mailen. Derudover skal den selvfølgelig være relevant for det, der står i mailen – ellers dropper dine kunder dig med det samme.
Godt begyndt er halvt fuldendt
Det næste, som du skal bruge meget tid på er starten af dit nyhedsbrev. Det bør starte med ”Hej” eller ”Kære” og så meget gerne modtagerens navn. Det er en lille detalje, men det virker virkelig, når en tekst er skrevet til lige præcis dig – eller det må dine kunder i hvert fald gerne tro, at den er.
Derefter har du få sætninger til at fange din læsers opmærksomhed, inden han eller hun dropper at læse nyhedsbrevet. Du skal derfor skrive noget, der er sjovt, underholdende, rørende, overraskende eller noget helt femte, og som samtidig giver læseren lyst til at læse videre. Når du har fanget dem ind med den første tekst, er der stor sandsynlighed for, at de vil blive hængende.
Generelt bør du dog ikke skrive for meget indledende tekst, men hurtigt komme til sagen. Dermed vil du komme igennem med dit budskab uden at miste læseren undervejs.
Godt CTA i et nyhedsbrev er guld værd
Når læseren er kommet ned i bunden af nyhedsbrevet, skal du bruge det sidste magi på at få dem ind på din hjemmeside. Det gør du med et virkelig godt call to action, forkortet CTA. Det skal stå til sidst og skal give læseren lyst til at klikke sig ind hos dig og købe dine varer, læse dine nye blogindlæg, gøre brug af din rabatkode, eller hvad du nu ellers har skrevet om i din mail til dem.
Et godt trick er faktisk at sætte dit CTA i PS’et på nyhedsbrevet. Det læser folk ofte, selv om de ikke har læst resten af nyhedsbrevet i detaljer.